Thisted FC

Amatørafdelingen

EM-fest i Christiansgave – Danmark mod Serbien

Vi gentager succesen og afholder endnu et storskærms arrangement i Christiansgave

Skrevet af:

Søren Willette Pedersen

VI GENTAGER SUCCESEN! Tak for alle jeres positive tilbagemeldinger. Efterspørgslen var som forventet rigtig stor, og derfor bliver kampen mellem Danmark og Serbien vist på storskærm i Christiansgave.

“Det er helt overvældende den feedback vi har fået og den efterspørgsel der har været fra nær og fjern. Thyboerne er virkelig ramt af EM-feber og derfor har vi besluttet at afholde endnu et arrangement. Vi har haft kort tid til at evaluere det forrige arrangement, og føler selv at det nye setup er en tand forbedret. Der vil stadig være mulighed for at købe øl, sodavand og vand til meget fordelagtige priser. Maden bliver leveret udefra af henholdsvis Hannouni og Fish and Chips Hanstholm. Der vil også være opstillet et område, hvor Intersport sælger ud af den danske EM-trøje. Ydermere arbejder vi på et par andre tiltag som vi ikke kan løfte sløres for endeligt endnu. Thisted Kommune har været på banen og vil opstille ekstra bænke og borde, således vi kan få endnu bedre forhold.” – indleder Søren Willette Pedersen

Den sene kampstart var et af de ubekendte spørgsmål som blev drøftet – og nu bliver storskærms arrangementet udvidet med en ekstra kamp, således der er mulighed for at se to kampe i Christiansgave.

“Vi forventer rigtig mange mennesker til Danmark og Serbien. Forud for den kamp spiller Frankrig og Polen samt Holland og Østrig. Hvilken af de to kampe der sendes er ikke endelige besluttet endnu, men der er mulighed for at se EM-fodbold på storskærm allerede fra klokken 18.00. Christiansgave starter op allerede fra klokken 17.30, hvor der er salg i boderne. Vi glæder os til endnu en folkefest for Thyboerne og glæder os til at se en masse festklædte mennesker i rødt og hvidt.” – afslutter Søren Willette Pedersen.

Kampen mellem Danmark og Serbien spilles tirsdag den 25. juni klokken 21.00

Se også andre nyheder her

Nyhed

Endnu en uge med Fodboldskole i Thisted FC

Nyhed

Sæsonkort 2024/2025

Nyhed

Kom til foredrag med Mark Strudal

Nyhed

Thisted FC er Jyske mestre i U19