Kasper er et velkendt ansigt i klubben, hvor han tidligere har haft to perioder som cheftræner. Nu vender han tilbage i en ny og vigtig rolle, hvor fokus ikke er på et enkelt hold eller en førsteholdstruppens resultater, men i stedet på noget af det mest afgørende for klubbens fremtid: vores børneafdeling og den daglige udvikling af spillere, trænere og fodboldmiljøet omkring de yngste årgange.
I rollen som børneudviklingstræner skal Kasper være med til at styrke den røde tråd i vores arbejde med børn og unge. Han får en central opgave i at støtte vores trænere i hverdagen, både på og uden for banen, og bidrage med faglig sparring, inspiration og konkrete værktøjer, der kan gøre træningen endnu mere udviklende og motiverende.
Der vil især være fokus på at skabe gode rammer for leg og læring i fodbolden, hvor børnenes nysgerrighed, glæde og individuelle udvikling er i centrum. Målet er at sikre, at alle spillere – uanset niveau – får de bedst mulige forudsætninger for at udvikle sig både som fodboldspillere og som en del af et stærkt fællesskab.
Kasper er startet i rollen pr. 1. juni, og hen over sommeren samt i perioden efter sommerferien vil han have en særlig opgave i at lære hele børnemiljøet endnu bedre at kende.
Det gælder både spillere, trænere og forældre i årgangene U5 til U12 for både drenge og piger. Han vil være til stede på banerne, deltage i træninger og aktiviteter og være en synlig del af hverdagen, så han kan få en dyb forståelse for klubbens kultur, træningsmiljø og de mange gode initiativer, der allerede findes i afdelingerne.
Ansættelsen af en børneudviklingstræner er et vigtigt skridt i klubbens fortsatte arbejde med at styrke talentudvikling og fastholdelse af spillere i de yngste årgange. Vi tror på, at et stærkt børnefodboldmiljø er fundamentet for alt det, vi bygger videre på senere i ungdoms- og seniorårene.
Med Kasper i rollen får vi en ressource, der kan binde hverdagen sammen på tværs af årgange, skabe inspiration til trænerne og sikre, at vi hele tiden udvikler os i den rigtige retning – med børnene i centrum.
Vi er meget glade for at have Kasper tilbage i klubben i denne nye rolle, og vi håber, at alle vil tage rigtig godt imod ham ude på banerne i den kommende tid.
Velkommen tilbage – og velkommen i en ny vigtig funktion i klubben, Kasper!
For at give dig den bedste oplevelse bruger vi teknologier såsom cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver samtykke (at trykke på Godkend Alle) til brugen af disse teknologier, kan vi behandle data såsom browseradfærd eller unikke identifikatorer på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke (at trykke på Afvis) eller trækker dit samtykke tilbage, kan visse funktioner blive påvirket negativt.