FC Thy – Thisted Q kan med stor glæde meddele, at klubben endnu engang har forlænget samarbejdet med cheftræner Stefan Vendelbo Madsen.
Forlængelsen markerer ikke blot en fortsættelse af det sportslige arbejde omkring klubbens 1. hold, men også en styrkelse af den samlede sportslige struktur i FC Thy – Thisted Q. Stefan får fremadrettet en managerlignende rolle, hvor han – udover ansvaret som cheftræner – også får det overordnede ansvar for sammensætningen af truppen samt kontraktforhandlinger.
Stefan har været en del af FC Thy – Thisted Q siden sommeren 2020 og har siden 2024 stået i spidsen for klubbens 1. hold som cheftræner. I den periode har han været en central del af klubbens udvikling og har med sin arbejdsomhed, analytiske tilgang og stærke relationelle evner sat et tydeligt præg på både spillertruppen og det sportslige miljø omkring holdet.
I FC Thy – Thisted Q ser man forlængelsen som et vigtigt skridt i klubbens fortsatte ambition om at udvikle sig og skabe de bedst mulige rammer for elitekvindefodbold i Thy.
“Vi er utroligt glade for, at Stefan har valgt at fortsætte sin rejse i FC Thy – Thisted Q. Han kender klubben, spillerne og vores værdier, og han har gennem flere år vist et stort engagement i projektet. Med den nye rolle får vi samlet endnu mere sportsligt ansvar hos Stefan, og det giver os en stærkere sammenhæng mellem trænerarbejdet, trupplanlægningen og den retning, vi ønsker at gå som klub,” lyder det fra klubben.
For Stefan Vendelbo Madsen er forlængelsen både et udtryk for troen på projektet og et ønske om at tage endnu større ansvar for klubbens videre udvikling.
“Jeg er rigtig glad for at fortsætte i FC Thy – Thisted Q. Klubben betyder meget for mig, og siden jeg kom hertil i sommeren 2020, har jeg følt mig som en del af et stærkt fællesskab med mange dygtige og engagerede mennesker omkring holdet. Jeg føler stadig, at jeg har meget mere at give – både til spillerne, staben og klubben som helhed.”
“Den nye rolle giver mig mulighed for at arbejde endnu mere helhedsorienteret med projektet og give mig mere erfaring med en ny del af gamet. Jeg ser frem til at tage et større ansvar for sammensætningen af truppen og være tættere på de beslutninger, der skal sikre, at vi udvikler os i den rigtige retning. Vi har et spændende fundament, en stærk kultur og en trup med både talent, erfaring og ambitioner, og jeg glæder mig til at bygge videre på det fundament.”
Med forlængelsen sender FC Thy – Thisted Q et tydeligt signal om kontinuitet, ambitioner og troen på den sportslige retning. Klubben ønsker at fastholde og videreudvikle det miljø, der gennem de seneste år er blevet skabt omkring 1. holdet – med Stefan Vendelbo Madsen i en endnu mere central rolle.
For at give dig den bedste oplevelse bruger vi teknologier såsom cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver samtykke (at trykke på Godkend Alle) til brugen af disse teknologier, kan vi behandle data såsom browseradfærd eller unikke identifikatorer på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke (at trykke på Afvis) eller trækker dit samtykke tilbage, kan visse funktioner blive påvirket negativt.