Thisted FC

Amatørafdelingen

EM-fest med Thisted FC amatørafdeling

KÆMPE EM-fest for alle i Christiansgave torsdag den 20. juni fra klokken 17.00

Skrevet af:

Søren Willette Pedersen

Thisted FC er en klub for alle og en klub som slår sig op på fantastiske oplevelser. Nu inviteres der GRATIS til EM-fest i Christiansgave til gavn og fordel for alle personer.

“Vi er utroligt spændte på morgendagens arrangement i Christiansgave og glæder os enormt. Takket være vores to hovedsponsorer, Thisted Forsikring og Sparekassen Thy, har det været muligt at skabe en folkefest for alle interesserede personer i området. Vi vil gerne slå os op på, at være en klub som lever af de gode oplevelser til befolkningen. Derfor er EM-festen også noget vi ser meget frem til at kunne tilbyde til alle. Arrangementet er gratis for alle og noget, som vi virkelig håber der vil være stor opbakning til.” –indleder direktør, Søren Willette Pedersen

Der er et forrygende program plads i Christiansgave. Stemningen kan kun skabes hvis folk bakker op og bidrager til festligheden. Vi håber at EM-feberen virkelig raser i Thy og at mange familier samles til EM-fest.

“Vi er rigtig glade for det program vi har fået sammensat. Allerede fra klokken 17.00 går Casper Fink på som DJ på scenen, hvor der kommer fuld tryk på fodboldsange, således den rigtige stemning bliver skabt. Ligeledes sørger Sparekassen Thy og Thisted Forsikring for, at alle kan få malet Dannebrog i ansigtet fra klokken 17.00. Vi forventer at der kommer rigtig mange mennesker, så kom gerne i god tid. Der er ikke forhåndsreserverede pladser og der er plads til omkring 250 siddende i Christiansgave. Der er derudover mulighed for, at medbringe klapstole eller stå op til EM-festen. Vi har linet op med et stort telt, hvor Thisted FC amatørafdeling vil sælge øl, sodavand, vand og stadionplatter til meget skarpe priser. Hannouni langer burgere over disken hele eftermiddagen og aftenen. Det bliver virkelig en festdag!” –afslutter direktør, Søren Willette Pedersen.

 

Se også andre nyheder her

Nyhed

U13-spillere til DBU talenttræning

Nyhed

Manden i motorrummet

Nyhed

Optakt til Thisted FC mod Næstved BK

Nyhed

𝐌𝐈𝐊𝐑𝐎 𝐎𝐏𝐒𝐓𝐀𝐑𝐓