Følg os på de sociale medier:
Menu
Foto : Rasmus Lykke
“Jeg har for første gang i mange år holdt mig skadesfri i en længere periode, og dette bidrager til, at jeg har kunnet finde mit flow i spillet og komme op på det niveau, som jeg ved, jeg har. Derudover har vi haft en super vinteropstart og turneringsstart som hold, og dette smitter også af på den enkelte spiller, så man løfter sit niveau som hold, såvel som den enkelte”, forklarer Mads Stefansen, der trives i rollen oppe foran.
“Jeg befinder mig primært helt fremme som hængende angriber, hvor jeg har fundet et super makkerskab sammen med Yao (Dieudonne, red). Dette bidrager meget til mit spil at have en angrebsmakker, hvor relationerne sidder i skabet og generelt have gode relationer til de omkringliggende, så man forstår hinanden indbyrdes både i tanke og handling.
Så jeg befinder mig super fremme på den sidste tredjedel, hvor jeg kan vise mine kvaliteter offensivt og være med til at starte og sætte presset defensivt”, siger Mads Stefansen og glæder sig over meget spilletid.
“Kamptræning kan man kun få et sted og de erfaringer og oplevelser som man tager med sig fra kamp situationer, er altafgørende for ens udvikling som fodboldspiller.
Helt basalt så lærer man af sine fejl og succeser på banen. Man skal bygge videre på det positive og skralde så meget af det negative væk, som man kan. Det er svært at nævne konkrete situationer, hvor jeg lærer meget, men det kan være alt lige fra en forkert beslutning på bolden til en hovedløs tackling, hvor man efterfølgende så skal bearbejde, hvordan man ikke havner i den situation igen”, siger Mads Stefansen.
Thisted FC løber igen på banen søndag kl. 13.00 på Sparekassen Thy Arena, hvor modstanderen er Brabrand.