Følg os på de sociale medier:
Menu
Foto : Rasmus Lykke
Et spændende og intensivt drama udspillede sig på Sparekassen Thy Arena, da BK FREM og Thisted FC delte, og det efter en scoring dybt inde i overtiden, hvor Mathias Myrthue fik vippet bolden i mål. Forinden var gæsterne kommet bedst fra start med en scoring fra Lukas Balck, og efterfølgende havde BK FREM yderliger en chance for at øge føringen.
Men ellers huskes opgøret for en 2. halvleg, som der stod Thisted FC på. Ikke fordi der blev skabt mange chancer, men afslutningen på stolpen kort efter pausen, kunne have givet et andet kampbillede, hvis den var gået ind. Og drama fik tilskuerne for alle pengene, da Yao Dieudonne fik rødt efter 67 minutter, og tre minutter senere måtte dommeren igen hive kortet frem fra baglommen, da BK FREM´s, Paul N. Iversen ligeledes blev sendt i bad.
Thisted FC sad på det meste og pressede på, men det skal dog tilføjes, at BK FREM i slutminutterne havde en glimrende mulighed, da de forsøgte at lobbe bolden over Rasmus Kristensen, men det kom der ikke en scoring ud af.
Det gjorde der til gengæld langt inde i overtiden, da Mathias Myrthue opfangede en bold, skød den i kassen og sørgede for et ultra vigtigt point til top seks.
Thisted FC 1-1 (0-1)
(37) 0-1 Lukas Balck
(90) 1-1 Mathias Myrthue
Tilskuere: 206