Følg os på de sociale medier:
Menu
Foto : Rasmus Lykke
“I forhold til hvad vi skal møde, har vi tjek på systemer og spillestil. Vi har set video og kigger på Thisted FC´s styrker og svagheder, og det gør vi generelt hver gang, vi møder et hold. Vi har ret gode statistik på udekampe og ligger nummer to i tabellen på dem der har fået flest point i udekampe. Så det er en god ballast vi kommer med.
Thisted FC har mere at tabe end os, men vi kommer også til til at møde et toptunet hold med en træner, der har gode værktøjer i hans kasse, så det bliver rigtig svært. Når vi kigger på deres lineup, så har de dygtige spillere, så det bliver ikke nogen walkover, og skal vi vinde, så skal vi ramme maks på alle parametre”, siger Christian Lønstrup og glæder sig over, at holdet forbedrer sig i forhold til spille mange af de store kampe som tophold.
“Vi er et godt sted mod vores fodboldliv, og vi spiller mange topkampe og blevet bedre til at håndtere det. Man vil ikke se Hillerøds spillere være bange for at få bolden og bange for at spille med den”, fortæller cheftræneren.
Hillerød har en drøm om Nordicbet Liga, men det er ikke planen, at det skal ske i indeværende sæson.
“Vores målsætningen på ledelesniveau er, at vi vil op i sommer 2023 i Nordic Bet Ligaen, så vi er lidt på forkant med tingenen, men også i en fase, hvor vi er startet fra nul på alt i sommer, og det professionelle selskab gik i luften i februar, så det er grønt det hele. Rykker vi op, skal vi op at træne 30-40 % mere og skal kigge på spilleraftaler og opgradere truppen rent sportsligt, så jeg er ikke sikker på, at vi er gearet nok lige nu til at rykke op sammenlignet med Thisted FC, Kolding IF og Næstved”, siger Lønstrup, der sammen med holdet også har fået mere erfaring med at møde hold fra andre landsdele.
“Det har været spændende det her år at være i en højere række mod jyske og fynske hold. Vi kom fra en række, hvor det mere var hold fra Sjælland og København bl.a. Skovhoved og Slagelse osv. Det har været spændende at opleve os mod de jyske hold, hvordan vi reagerer og hvilken spillestil vi møder, for det er anderledens end, når man møder københavnske hold. Der er mere fysik hos de jyske hold, hvorimod når vi møder B.,93, så er det andre dyder de kommer med.
Vi skal spille på en anden måde, når vi møder jyske hold, for de kommer med andre type spillere, der er mere disciplineret og bedre i duelspillet”, siger Hillerød-chefen og konstaterer, at de gode resultater også har affødt et større pres.
“Målsætningen var at vi ikke skulle rykke ud af rækken, og den har vi indfriet. Tingene har så ændret sig i forhold til forventninger intern og fra omgivelser, for presset er anderledes, og det kan vi godt mærke. Forventningerne er større fra fans, tilskuerne, og nu handler det ikke så meget om vi vinder men hvor meget vi vinder, og det er ikke altid så let at kappere, når man er en ung spiller og har spillet uden stort pres.
Vi er kommet lidt på landkortet, og vi bliver jagtet sammen med Næstved. Jeg synes det er sjovt at være i et miljø med forventningerne, men det skal spillerne lige vænne sig til. Vi har mere at tabe nu end for et halvt år siden, fordi vi ligger, hvor vi ligger. Da vi tabte til Aarhus Fremad var vi skuffet, for alle regnede med vi ville vinde, men det var måske sundt at tabe, så vi fik et vink med en vognstang om, at tingene ikke kommer af sig selv, for vi har vundet meget”, siger Christian Lønstrup.