Thisted FC

2. Division

Hansen: Clean sheet og et enkelt mål 

Thisted FC jagter tredje sejr på stribe, når HIK kommer på Sparekassen Thy Arena lørdag eftermiddag. 

Foto : Rasmus Lykke

Skrevet af:

Rasmus Lykke

Det ser lyst ud for Thisted FC, som kun har tabt en ud af de seneste seks turneringskampe, og det har naturligvis bragt stor selvtillid ind i truppen, men det får ikke holdet til at hvile på laurbærene.

“Der venter en svær opgave på lørdag mod HIK. Det er et hold, som er rigtig dygtige i opbygningspillet og har høj kvalitet på bolden. Vi skal gerne hente en sejr mod HIK gennem hårdt arbejde, være gode i vores pres og være kyniske foran målet, når vi får chancen”, siger Jonas Hansen, der lige har forlænget til 2025 og senest blev dobbelt målscorer i 3-2 sejren over FC Roskilde.

“Jeg synes, at mit forår indtil videre har været fornuftigt. Jeg har fået scoret en masse mål og spillet noget godt fodbold, så jeg håber på at kunne fortsætte med at ride på denne bølge”, siger forsvarsspilleren, som igen vil finde målnæsen frem.

“På lørdag er målet at holde clean sheet og måske score et enkelt mål”, smiler Jonas Hansen.

Der er kampstart lørdags. 21. oktober kl. 15.00 på Sparekassen Thy Arena

Køb din billet her

Se også andre nyheder her

TFC TV

Billeder fra fredagens træning

Nyhed

STOR opbakning til Thisted FC spinning 2024

Nyhed

Overgaard: Glæder mig til Sparekassen Thy Arena

Nyhed

Myrthue: Der skal point på kontoen