Thisted FC

Amatørafdelingen

Frederik Olsen bliver ny cheftræner for U19

Fra sommeren 2025 overtager han styrepinden fra Henning Pedersen

Foto : Rasmus Lykke

Skrevet af:

Søren Willette Pedersen

Frederik Olsen erstatter Henning Pedersen, som cheftræner for U19 til den kommende sæson.

Han har ageret højrehånd for Daniel Kristensen i indeværende sæson for 2. division. Til næste sæson træder han igen i cheftrænerrollen, hvor han kommer til at varetage rollen som cheftræner for U19.

“Frederik er en lokalprofil, som har indgående kendskab til Thisted FC. Han har spillet alle børne- og ungdomsårene i klubben, både på divisionsniveau i ungdom og i Jyllandsserien som senior. Han har opereret som transitionstræner mellem U19 og 2. division i indeværende sæson og har tidligere haft styrepinden for andetholdet i klubben. Derfor er vi også sikre på, at vi til den kommende sæson har en stærk kapacitet på bænken, i forhold til at varetage den store rolle som U19 cheftræner,” udtaler, ungdomsudviklingstræner Kristian Gasberg.

En stor klubmand tager endnu et år i Thisted FC.

“Benny Olsen fortsætter igen med rette hos 2. holdet på U19-årgangen. Han er år efter år garant for et stort stykke arbejde på tværs af U19-årgangen – både som cheftræner for 2. holdet og holdleder på 1. holdet. Derudover har han også et engagement i seniorafdelingen og på bestyrelses niveau i Thisted FC. Derfor er vi også utroligt glade og stolte af, at Benny fortsætter endnu en sæson i klubbens U19-afdeling,” fortsætter Kristian Gasberg.

Klubikon takker af efter sæsonen – en KÆMPE TAK til Henning Pedersen.

“Henning Pedersen har i de seneste to sæsoner varetaget vores U19 årgang på fantastisk vis. Hans store erfaring har virkelig rykket de unge spillere i den rigtige retning. Han har sammen med holdet formået at vinde U19 Liga 1 flere gange og senest blev han Jysk Mester med holdet efter en intens finale. Han er et kæmpe ikon i klubben og har haft en ekstraordinær karriere, som mange kun tør drømme om. Derfor er det også en stor kapacitet der har valgt ikke at fortsætte i klubben efter sæsonafslutningen. Der skal lyde en stor tak for mange års fantastisk samarbejde og faglig kvalitet,” afslutter Kristian Gasberg på klubbens vegne.

 

Se også andre nyheder her

Nyhed

U17-årgangen: Et tilbageblik og et kig fremad

Nyhed

Hjemmekampe på Sparekassen Thy Arena

Nyhed

Indblik i kommende U15 afdeling i Thisted FC

Nyhed

Stærkt år i U13-afdelingen – vi er klar til næste sæson