Om otte dage står det klart, om Thisted FC spiller i 2. Division næste sæson, og derfor kan lørdags resultat mod Brabrand IF få en absolut afgørende rolle.
“Man kan godt mærke det spidser til nu. Det er en meget vigtig kamp mod en direkte konkurrent, hvor vi kan spille os selv i en meget god position med en sejr”, siger Heini Fossdalsá og slår fast, at formkurven har set godt ud.
“Det var selvfølgelig rigtig ærgerligt at smide sejren i sidste sekund mod FA2000, hvor jeg også føler vi spiller en god kamp, og vi har de chancer der skal til for at vinde, men på den anden side er vi et godt sted formmæssigt, hvor vi har hentet 7 point de sidste 3 kampe. Det er positivt, at vi er kommet over nedrykningsstregen, og at vi stadig selv kan afgøre om det hedder 2. Division næste sæson.
Der er derfor meget på spil mod Brabrand IF, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at vi ikke føler et pres. Selvfølgelig er der pres på, når vi ligger der, hvor vi ligger og det hele er så tæt som det er her til sidst. samtidig synes jeg, vi har været gode til at hele tiden holde humøret højt og bare fokusere på en kamp ad gangen, og vi tror 100% på at vi overlever”, siger Heini Fossdalsá
Opgøret mod Brabrand IF starter kl.15.00
For at give dig den bedste oplevelse bruger vi teknologier såsom cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver samtykke (at trykke på Godkend Alle) til brugen af disse teknologier, kan vi behandle data såsom browseradfærd eller unikke identifikatorer på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke (at trykke på Afvis) eller trækker dit samtykke tilbage, kan visse funktioner blive påvirket negativt.