Følg os på de sociale medier:
Menu
Foto : Rasmus Lykke
“Det var vildt fedt at få debut. Jeg er glad for at kunne hjælpe holdet, nu hvor vi havde flere karantæner. Jeg synes, at der var en god stemning på stadion, hvilket gjorde oplevelsen rigtig god. At vi så vinder kampen, gjorde det endnu mere fantastisk. Det kunne ikke være gået bedre.
Jeg er tilfreds med, hvordan jeg spillede. Jeg følte, at jeg havde go ro på bolden, og jeg turde spille. Inden kampen var jeg lidt nervøs, men efter startfløjtet føltes det som enhver anden fodboldkamp.
Holdkammeraterne er de samme, som jeg træner med hver eneste dag, og derfor føltes det helt naturligt, og de ældre var gode til at hjælpe før, under og efter kampen”, siger Ebbe Facius, hvis efternavn lyder ganske bekendt med tanker på fodbold. Hans onkel er nemlig også den tidligere Superligaspiller, Calle, som spillede hele 277 kampe for AaB i sine syv år i klubben.
“Kampen har betydet, at jeg har fået chancen for at bevise, at jeg kan være med på det niveau. Derudover er det dejligt at få belønning for det hårde arbejde til træning. Det giver også blod på tanden, og forhåbenligt betyder kampen, at der venter flere minutter på førsteholdet i løbet af oprykningsspillet”, siger Ebbe Facius.