Thisted FC

2. Division

Ebbe Facius stopper i Thisted FC

Den stærke profil flytter til Århus og stopper derfor i Thisted FC

Foto : Rasmus Lykke

Skrevet af:

Søren Willette Pedersen

Ebbe Facius er fortid i Thisted FC. Efter mange og gode dialoger er det besluttet, at Ebbe til sommer stopper i Thisted FC. Den stærke profil ser tilbage på tiden i Thisted FC med glæde.

“Jeg har virkelig nydt min tid i Thisted FC. Klubben har betydet rigtig meget for mig i de sidste 8 år. Fra dag ét har jeg følt mig velkommen og virkelig værdsat det ungdomsmiljø og senere hen det seniormiljø, som jeg har været en del af. Det var generelt været en fantastisk tid, hvor jeg har mødt en masse fantastiske mennesker, som hver i sær har været bidragende til, den udvikling jeg har haft som fodboldspiller. Derfor har beslutningen også været ekstra vanskelig for mig som person. Det er ikke et fravalg af Thisted FC – men rettere et tilvalg af andre ting, som jeg føler tiden er moden for at afprøve.” –udtaler Ebbe Facius

Hvad fremtiden bringer indenfor fodboldens verden er endnu uvis – for nu er fokus rettet mod studiet og kæresten i Århus.

“Senere på året starter jeg min uddannelse på universitetet, hvor jeg skal læse til erhvervsøkonom. Det har længe været en drøm for mig, at skulle begive mig i den retning og uddanne mig som person udenfor fodbolden. Min kæreste har boet i Århus i godt et halvt år og jeg glæder mig til at skulle bo sammen med hende i Århus. Det bliver en anderledes tid, da man har været vant til at være i trygge rammer i Thy, men tiden er moden for mig nu og jeg glæder mig meget til det næste kapitel i mit liv.” –afslutter Ebbe Facius

I Thisted FC begræder man at Ebbe stopper i klubben og håber på at det bliver et gensyn på et senere tidspunkt i hans karriere.

“Ebbe har været en fantastisk ambassadør for klubben. Det er et gennemgående godt menneske og en rigtig dygtig fodboldsspiller, som vi tager afsked med. Når man har med så dygtig en spiller at gøre, vil det altid gøre ondt at tage afsked. Dog har vi haft en masse dialoger om muligheden for, at kunne fortsætte samarbejdet – men for nu er dette ikke en mulighed. Ebbe har vurderet at køreturen fra Århus til Thisted vil være en for stor udfordring i hverdagene, hvilket vi har kæmpe respekt for. Vi ønsker Ebbe alt det bedste i fremtiden og håber at vi på et senere tidspunkt kan sige på gensyn og byde ham velkommen på ny i Thisted FC.” – udtaler direktør Søren Willette Pedersen.

Se også andre nyheder her

Nyhed

Sejr i første træningskamp

Nyhed

Emil Lagergaard forlænger aftalen i Thisted FC

Nyhed

Cheftræner: Heldigvis næsten samme trup

Nyhed

Spillerne er tilbage fra sommerferie