Følg os på de sociale medier:
Menu
Foto : Rasmus Lykke
D. 17. marts var der ingen scoringer i mødet med Holstebro, men det skal laves om søndag, hvor Thisted FC tager turen 80 km sydpå. Laurits Bust håber på kynisme.
“Vi skal være mere kreative på den sidste tredjedel. Da vi mødte Holstebro senest stod de nede i eget felt, og det skal vi være bedre til at løse denne gang, og så skal vi være kyniske, og udnytte de chancer vi får”, siger Thisted-spilleren.
Thisted FC har tabt de to seneste kampe, og nu er det tid til at komme tilbage på sejrssporet.
“Vi skal være meget mere klar fra start, for vi er kommet rigtig skidt ud til de seneste kampe, så vi skal få en meget bedre start. Ellers går det hen og bliver en rigtig svær opgave, og så skal vi tilbage til at arbejde og spille mere som et hold – det er der vi er klart bedst”, siger Laurits Bust til thistedfc.dk.