Følg os på de sociale medier:
Menu
“Det er dejligt at være tilbage igen. Ferien har været god for os efter en lang efterårssæson, så nu er vi klar til at jagte mange sejre i det kommende forår”, siger Asger Bust.
Truppen er traditionen tro i gang med vinteropstarten, der byder på en masse strabadser på banen for netop at ramme den rigtige form, når turneringen sættes i gang d. 11. marts. Og inden da er der rigelig at se frem til, når turen bl.a. går til Tyrkiet i opstarten.
“De første par uger er altid hårde, da vi løber en helt masse, men derefter begynder man at kunne skimte en træningslejr i Hanstholm og Tyrkiet ude i horisonten, hvilket klart er en motivationsfaktor i den bidende kulde”, fortæller anføreren.
Masser af detaljer skal således finpudses den næste halvanden måned frem mod et forår, der bliver et af de mest spændende i historien med tanker på, at der venter op- eller nedrykningsspil, og som det ser ud lige nu, skal Thisted FC være med blandt de bedste seks hold.
“Jeg tror ikke, at jeg kan vælge et parameter, som jeg mener, der er det vigtigste at udvikle sig på i opstarten. Vi skal bruge den på at dygtiggøre os indenfor alle tænkelige fronter”, siger Asger Bust.
Lørdag skal truppen på banen for første gang i år, når der spilles intern træningskamp kl. 10.00, og den bringer vi en stor billedserie fra