Følg os på de sociale medier:
Menu
5-1 så klart stod cifrene efter aftenens opgør mod Danmarksserieholdet fra Nørresundby, som altså blev ekspederet ud af Pokalen mod et effektivt Thisted-hold, der fik fem forskellige spillere på scoringstavlen.
“Jeg synes, vi spiller en rigtig fin første halvleg, med massere af kreativitet og chancer til mere end de fem mål, vi får lavet. Vi dominerer fuldstændig på bolden i store dele af kampen, dog går vi lidt ned i kadence i 2. halvleg og får ikke rigtigt skabt de helt store chancer, men det er klart, at når man fører markant, så sætter det sig måske lidt i hovedet.
Derudover får vi fem forskellige på scoringstavlen, hvilket er positivt. Alt i alt en fin kamp, hvor vi får bygget videre på den vindermentalitet vi som hold gerne vil have”, sagde Mathias K. Andersen kort efter slutfløjt.