Nyt trænerteam klar for Thisted FC Amatørs kvindesenior i Jyllandsserien
Thisted FC Amatør er glade for at kunne præsentere det nye trænerteam omkring vores kvindesenior andethold, som i efteråret skal spille i Jyllandsserien.
Vi kan med stor glæde byde velkommen til Kenneth Jørgensen, der tiltræder som cheftræner. Kennet er et velkendt ansigt i klubben og har gennem flere år været en del af både Thisted FC og FC Thy Piger. Med sin erfaring, sit engagement og sit kendskab til klubben er han den helt rette til at stå i spidsen for holdet.
Ved sin side får Kennet Julie Klinkby Bach, som bliver assistenttræner. Sammen skal de skabe et stærkt træningsmiljø med fokus på udvikling, fællesskab og ambitioner – både på og uden for banen.
Vi glæder os til at tage hul på en ny sæson og håber at se både tidligere spillere og nye ansigter, som har lyst til at blive en del af fællesskabet og prøve kræfter med Jyllandsserien, eller vores nystartede Serie 2 hold.
Træningsstart
📅 Tirsdag den 4. august
🕠 Kl. 17.30
Efter den første træning afholder vi et spillermøde, hvor vi ser frem til at fortælle mere om planerne for den kommende sæson.
Herefter vil holdet træne fast:
Tirsdag og torsdag kl. 18.00-19.30.
Har du lyst til at være en del af holdet, eller kender du én, der kunne være interesseret, så er du meget velkommen til at møde op.
Vi glæder os til at se jer på træningsbanen og til at tage hul på en spændende sæson sammen! ⚽💙
For at give dig den bedste oplevelse bruger vi teknologier såsom cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver samtykke (at trykke på Godkend Alle) til brugen af disse teknologier, kan vi behandle data såsom browseradfærd eller unikke identifikatorer på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke (at trykke på Afvis) eller trækker dit samtykke tilbage, kan visse funktioner blive påvirket negativt.