Thisted FC er kommet godt fra start i kvalifikationsspillet – en stime der gerne skulle fortsætte søndag, når FC Helsingør kommer på besøg.
Thisted FC ligger i øjeblikket på 9.-pladsen i 2. division, mens vores modstander, FC Helsingør, indtager 11.-pladsen. Kun få point adskiller holdene, og derfor er der tale om en decideret nøglekamp i den tætte række. Med en sejr kan Thisted FC skabe afstand og tage et vigtigt skridt væk fra den nederste del af tabellen. Omvendt vil et nederlag bringe FC Helsingør helt tæt på os, og derfor er opgøret af stor betydning for begge hold. Vi har brug for stor opbakning på lægterne.
Cheftræner Daniel Kristensen ser frem mod kampen med både respekt og tro på egne styrker:
“Jeg må bare sige, at det er et hold, som virkelig har nogle dygtige spillere. Rent offensivt har de så meget individuel kvalitet på unge spillere, som kan gøre ondt på alle hold. FC Helsingør er lidt en gåde for mig, da jeg synes, deres trup har så meget kvalitet – men de kan ikke rigtig finde en rytme i deres præstationer.
Det er virkelig et hold, som vi har kæmpestor respekt for, og vi ved, der venter os en meget svær opgave. Omvendt har vi som hold også præsteret solidt og formået at skabe kampene ud fra vores præmisser til nu. Publikum på Sparekassen Thy Arena kommer til at se et Thisted FC-hold, som kender til vigtigheden af kampen, og som vil kæmpe alt, hvad de kan, for at skabe endnu et godt resultat og dermed et godt udgangspunkt for de resterende kampe i kvalifikationsspillet.”‘
🆚 FC Helsingør
📅 Søndag d. 18. maj
⌚ Kl. 13.00
📍 Sparekassen Thy Arena
Billetter:
🎟️ Entré KUN 50 kroner
👶🏻👦🏻 børn og unge under 18 er GRATIS
⚽ Medlemmer af Thisted FC har altid gratis entre på Sparekassen Thy Arena
For at give dig den bedste oplevelse bruger vi teknologier såsom cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver samtykke (at trykke på Godkend Alle) til brugen af disse teknologier, kan vi behandle data såsom browseradfærd eller unikke identifikatorer på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke (at trykke på Afvis) eller trækker dit samtykke tilbage, kan visse funktioner blive påvirket negativt.