Følg os på de sociale medier:
Menu
Foto : Rasmus Lykke
42-årige Casper Sørensen er en yderst kompetent og ambitiøs træner, der har trænererfaring fra flere seniorhold bl.a. Nørager Boldklub, Midtdjurs IF, TRIF og Nors BK.
Casper udtaler følgende om hans nye trænerjob i Thisted FC.
”Jeg er utrolig beæret over, at skulle stå i spidsen for hele Thys fodboldflagskib på ungdomssiden. Thisted FC har lavet et nyt Elite – setup som ser yderst spændende ud for os omkring u17, u19 og talenttruppen. (JS-truppen) Det skal være attraktivt at være en del af holdet, og så skal vi have fokus på et stærkt fællesskab og vinde fodboldkampe”
Casper bor med hans familie i Sjørring og arbejder til dagligt som lærer på Sjørring Skole. I Thisted FC glæder man sig over, at Casper skal stå i spidsen for U19 holdet.
”Vi er enormt glade for, at det bliver Casper, der skal være U19 holdets nye cheftræner. Han besidder store menneskelige og faglige kvaliteter, som vores unge spillere skal glæde sig til. Casper har stået på vores trænerliste i et stykke tid, og vi er overbeviste om, at Casper er den helt rette mand til at videreudvikle de unge gutter samt skabe et fantastisk miljø for U19 holdet” udtaler administrerende direktør, Peter Friis Jensen.
Udover Casper er vi glade for, at Benny Olesen forsætter som træner/Holdleder. Benny er en ægte klubmand, der med stolthed bærer rundt med klublogoet hver dag på Lerpytter. Benny har rigtig mange opgaver i klubben og omkring holdet. Benny er en person som alle klubber, store som små har brug for, og derfor er vi naturligvis glade for at Benny fortsætter omkring U19 holdet.
Spørgsmål bedes henvendes til:
Casper Sørensen – 61 77 33 89
Peter Friis Jensen – 26 25 91 29