Thisted FC

Amatørafdelingen

Perfekt weekend for Thisted FC

Stort resultat på årets spinningevent og rent bord resultatmæssigt skaber glæde i Thisted FC

Foto : Rasmus Lykke

Skrevet af:

Søren Willette Pedersen

En udsolgt erhvervsklub, stor økonomisk opbakning til Thisted FC Spinning 2024 og fire sejre til Thisted FC. Det var resultatet af den forgangne weekends aktiviteter.

Det er lidt svært at få armene ned. Overordnet set har det været den perfekte weekend i Thisted FC. Vi oplevede en fantastisk efterspørgsel på deltagelse i erhvervsklubben forud for lokalopgøret mod Skive IK, hvor vi også fik indbragt over 450.000 kroner på vores spinningevent. Over 150 sponsorer bidrog til dette fantastiske beløb, hvilket vi er dybt taknemmelige for. Efter spinning spillede 2. division mod Skive IK – en kamp, som vi dominerede fra start til slut og endte med at vinde 3-0 i en forrygende fodboldkamp. FC Thy – Thisted Q spillede dagen efter mod AaB på Sparekassen Thy Arena i en kamp, der blev vundet 1-0. Dermed cementerede kvinderne et indtil nu fantastisk efterår, hvor de virkelig har præsteret godt og ligger nummer to i 1. division og er klar til kvalifikationsspillet til Kvindeligaen i foråret.

Ungdomsholdene formåede også at skabe flotte resultater mod stærke hold fra Hjørring FK.

U19 spillede topkamp på hjemmebane mod Hjørring FK. Vores U19-talenter kunne med en sejr gå forbi Hjørring FK og indtage førstepladsen i U19 Liga 1. Benjamin Rødbro blev matchvinder i topkampen, da han med en fantastisk solotur på venstresiden skabte sig selv muligheden for at score. Det unge talent var iskold og hamrede bolden ind bag en chanceløs målmand fra udeholdet. Dermed indtager holdet, som udelukkende består af førsteårsspillere og enkelte U17-spillere, førstepladsen i U19 Liga 1 – en række, som Thisted FC har vundet de to forrige sæsoner. Slutteligt drog U17-holdet til Hjørring FK. Med en forrygende start, hvor holdet bragte sig foran med 2-0 efter blot fem minutter på mål af Oskar Nyby og Oliver Ravnsmed og senere 3-0 på mål af Malte Hansen, sikrede de unge talenter sig en sejr på 3-1 på en svær udebane.

En så fantastisk weekend gør det svært at få armene ned og giver stor tro på tingene.

“Det er et stærkt stykke arbejde, der foregår akkurat nu i det samlede Thisted FC. Der er virkelig nogle stærke ressource personer tilkoblet vores ungdoms- og seniorhold. Der bliver kontinuerligt trænet og præsteret rigtig godt, hvilket vi selvfølgelig er meget stolte af. De præstationer, der nu ses, giver os også en forstærket tro på, at den retning, vi har sat, er den helt rigtige for klubben. Der er ved at blive skabt et rigtigt stærkt og solidt fundament omkring hele Thisted FC, og det er jeg sikker på blot kommer endnu mere til udtryk i den kommende periode og i særdeleshed de kommende år. Opbakningen er stor, og troen på tingene ligeså. Vi står et godt sted nu og vil i fremtiden være endnu stærkere, og det giver en fantastisk stemning i hele Thisted FC,” udtaler direktør Søren Willette Pedersen.

 

Se også andre nyheder her

Nyhed

Kampen fra sidelinjen

Nyhed

Frederik Olsen evaluerer kampen mod Middelfart

Nyhed

Sammenholdet stråler i Thisted FC

Nyhed

Formstærke mandskaber mødes i weekenden