Følg os på de sociale medier:
Menu
Lise Dissing har valgt at skifte til FC Thy – Thisted Q, efter 3 år i Fortuna Hjørring
Lise er mange årig ungdomslandsholdsspiller, og har senest spillet ikke mindre end 18 U19 landsholdskampe
Dissing er en spiller vi har haft kig på igennem længere tid og som vi allerede inden sommerferien havde lejlighed til at lære bedre at kende i forbindelse med et par prøve træninger. Dissing er en særdeles spændende kantspiller som har sine forcer i det offensive spil og særligt er dygtig 1v1.
Hun bekræftede med det samme sit store potentiale som vi sammen med hende fuldt og fast tror på vi kan få forløst i Thisted og når hun bliver 100% fri af de skader der har plaget hende igennem dele af seneste sæson, er jeg ikke i tvivl om at hun kan vise sig at blive en værdifuld forstærkning til vores trup, siger Cheftræner Allan Drost
Jeg har valgt Thisted fordi jeg tror på deres koncept. Jeg tror på, at det er godt valg for mig lige nu, og jeg håber jeg kan tage del i at hjælpe holdet i den positive udvikling og retning de har været i længe nu.
Klubben udbyder et godt setup, som bidrager til at øge den seriøse tilgang til hverdagen. Herudover er der ingen tvivl om, at fællesskabet er unikt her, og det føles derfor som et rigtig rart sted at være og forsøge at udvikle sig individuelt og vigtigst sammen, siger Lise Dissing