Thisted FC

2. Division

Myrthye: Nøglekamp venter mod AB

Lørdagens kamp er på mange måder utrolig vigtig for Thisted FC

Foto : Rasmus Lykke

Skrevet af:

Søren Willette Pedersen

På lørdag går det igen løs på Sparekassen Thy Arena, når AB gæster Thisted FC, til en meget vigtig kamp i efterårssæsonen.

“Hvis man blot tager et kig på tabellen, så kan man hurtigt se at det er meget tæt i midten, hvor kun ét point skiller os fra AB. Med en sejr kan vi lidt knække rækken over og sikre os en position, hvor vi kan kigge opad blandt de bedste 6 hold i rækken. Derfor er det endnu en vigtig nøglekamp som venter på lørdag, og en kamp vi glæder os meget til at skulle spille.” udtaler Mathias Myrthue.

Den stærke midterforsvarer er indtil videre noteret for 3 scoringer i sæsonen og fokus er igen rettet mod stærke præstationer i felterne.

“Kampe sent i efteråret er aldrig præget af gode baneforhold. Derfor skal vi være kyniske i feltet og være først på andenboldene i kampen. Det kan meget vel være, at afgørelsen skal findes her. Vi skal selvfølgelig sørge for at lukke af nede i bagerst led, og give os selv de absolut bedste forudsætninger for en sejr. Det handler om rå fight, vilje og attitude så den gode energi smitter af på præstationen.” fortsætter Myrthue

Dagens modstander fra AB er et relativt nyt hold. På udebane i det modsatte opgør blev det til et knebent nederlag.

“Vi føler vi har revanche til gode. I kampen på udebane spillede vi rigtig godt, kreerede flest chancer og følte vi havde overtaget, men på trods af det fik vi ingen point med derfra. Det er et hold med en del nye spillere i truppen og også spillere vi ikke kender gennemgående fra tidligere. Kravet er en sejr og får vi det, så ser det meget godt ud for os i tabellen. Vi håber på stor opbakning fra tilskuerpladserne, så en opfordring fra mig til at mange vil tage vejen forbi Sparekassen Thy Arena på lørdag.” afslutter den stærke midterforsvarer

Kampen fløjtes op klokken 15.00 på lørdag. Vel mødt.

 

Se også andre nyheder her

Nyhed

Billedserie fra fredagstræning

Nyhed

Billeder fra onsdagens træning

TFC TV

Assistenttræner: Jeg kan lide fællesskabsfølelsen

Nyhed

Billeder fra mandagens træning