“Først og fremmest forlænger jeg min kontrakt med Thisted FC, fordi jeg har været glad for at være her i de fire år, jeg indtil videre har været i klubben. Derudover så føler jeg stadig, at jeg har en masse at bidrage med rent sportsligt til det projekt der er i gang, så det håber og tror jeg på, at jeg kan være med til at skubbe i den rigtige retning.
Derudover så har det også spillet ind, at hvis ikke jeg fik forlænget ville det næsten være et historisk tørt omklædningsrum men lad nu det ligge”, griner Mathias K. Andersen.
“Udover det sportslige og det at være omgivet af gode mennesker så har det også haft stor betydning for mig at kunne kombinere mit arbejde som ejendomsmægler med fodbolden, og det har jeg mulighed for at gøre i Thisted. Den mulighed er jeg glad og taknemlig for fortsat at kunne udføre”, siger Mathias K. Andersen.
Og om forlængelsen siger cheftræneren.
“Andersen er god for truppen, omklædningsrummet og kulturen. Han er også en sympatisk person, og det vægter jeg også højt i forhold til det, som er vigtig menneskelige træk. Andersen kommer altid og gør hvad han til sine træninger og arbejder for at blive dygtigere. Han har haft fine kampe i foråret, og leverede det jeg forventede, og så er han er med til at skærpe konkurrencen i truppen, så folk skal stå på tæer for at få spilletid på holdet”, siger cheftræner, Daniel Kristensen.