Thisted FC

Amatørafdelingen

Marcus Immersen skifter fra Thisted FC

Den unge angriber skifter til AB fra sommeren 2025

Foto : Rasmus Lykke

Skrevet af:

Søren Willette Pedersen

Han kom, han så, han sejrede – nu skifter han til AB i 2. division i et fuldtids setup.

Marcus har fået hele sin fodboldopdragelse i Thisted FC, hvor han det seneste halve år har vist flere prøver på sit talent og sin næse for mål. Præstationerne har nu givet ham muligheden for et skifte til AB og for at blive en del af et større setup.

“Vi smiler med det ene øje og græder med det andet. Som klub er vi utroligt stolte af at sende en spiller videre med muligheden og drømmen om at spille professionelt i et fuldtids setup. Vi græder med det andet øje, da vi i Marcus har en lokal målscorer i klubben, som i det seneste halve år har vist, at han kan begå sig som målscorer i 2. division. Han har været en særdeles vigtig brik i vores overlevelseskamp, hvor han i sidste kamp også blev matchvinder i Nykøbing med scoringen til 2-1. Naturligvis havde vi håbet på, at han havde takket ja til vores kontraktudspil, men vi har ikke været i stand til at matche tilbuddet om at indgå i et fuldtid setup. Vi ønsker Marcus Immersen alt det bedste og glæder os til at følge ham i AB,” udtaler direktør Søren Willette Pedersen.

Immersen jagter drømmen i større setup i AB og skriver under på en 2-årig kontrakt.

“Jeg er glad og taknemmelig over min tid i Thisted FC og vil i den forbindelse gerne takke klubben for min fodboldopdragelse. Jeg har haft rigtig mange gode år på Lerpytter – fra jeg var helt lille og frem til nu – hvor særligt det jyske mesterskab med U19 og min første kamp fra start mod Ishøj, hvor jeg scorede to mål og bidrog til sejren, står tydeligst i erindringen,” indleder Marcus Immersen.

“Nu er jeg i gang med de sidste eksamener på EUC Nordvest og bliver student til sommer. Samtidig udløber min kontrakt med Thisted FC, så jeg føler, at timingen er rigtig til at prøve mig selv af i et større setup i AB og starte et nyt kapitel i det københavnske. Personligt glæder jeg mig til at komme retur til Sparekassen Thy Arena – om end det bliver som modstander,” afslutter Marcus Immersen.

Se også andre nyheder her

Nyhed

Stærkt år i U13-afdelingen – vi er klar til næste sæson

Nyhed

Marcus Immersen skifter fra Thisted FC

Nyhed

Frederik Olsen bliver ny cheftræner for U19

Nyhed

Thisted Forsikring forlænger hovedsponsoratet