Følg os på de sociale medier:
Menu
Maja kom til klubben i sommeren 2018 fra Vildbjerg, da vi rykkede op i ligaen og har gennem årene gennemgået en fantastisk udvikling der gør at hun også her i foråret var udtaget til 2 kval kampe med A-landsholdet.
Den milepæl og udvikling skal vi heldigvis fortsætte sammen, samtidig med at hun fortsat skal være en af grundstenene for vores ligahold.
Maja er med sine 24 år i sin bedste alder og den tillid hun viser os ved stadig at tro på at vi sammen kan udvikle både hende og det fodboldprojekt gør os stolte og varme indeni.
Udover at være en dygtig keeper er Maja også en stærk personlighed som er ambitiøse og vellidt af alle i truppen og indgår i holdets anførergruppe, siger sportschef Per Nørgaard.
Jeg er ekstremt stolt og glad for at forlænge min kontrakt i Thisted yderlige 2 år. For mig er det vigtig at jeg er et sted hvor jeg trives og det må man sige jeg gør i Thisted.
Klubben er stadig i en god udvikling og fortsat ved at bygge noget godt op som er fedt at være en del af. Jeg føler stadig jeg kan udvikle mig her, og fortsat kan give noget til holdet.
Det er noget helt særligt at spille her i Thisted både fællesskabet og sammenholdet med pigerne er helt unik. Støtten fra fans og folk omkring klubben betyder utrolig meget for mig og resten af holdet.
Selvom man spiller i en mindre klub som FC Thy – Thisted Q, kan det stadig lade sig gøre at blive set af større klubber og blive udtaget til både ungdoms og A-landsholdet.
At jeg blev udtaget til vm-kvalifikationen med kvindelandsholdet tilbage i april var for mig personligt en stor drøm der gik i opfyldelse.
Det er noget jeg længe har haft en drøm og et mål om, så at det skulle ske var fantastisk.
Man træner hele tiden for at blive bedre og udvikle sig mest muligt, så at det munder ud i en landsholdsudtagelse er bare kæmpe stort.
Men det er ikke kun min egen fortjeneste, det er ligeså meget pigerne og staben omkring holdet som har været med til at gøre det til en realitet.
At være den første spiller i klubben der har været udtaget er en kæmpe ære, siger keeper Maja Bay Østergaard