Thisted FC

2. Division

Hørby om Tyrkiet: Kan gøre stor forskel på banen

I morgen går turen sydpå, og det er en unik mulighed for at forbedre spillet, styrke holdånden og optimere formen inden forårssæsonen starter. Christian Hørby ser frem til at fokusere 100 % på fodbold i en uge.

Foto : Rasmus Lykke

Skrevet af:

Rasmus Lykke Christensen

I en rigtig lang vinterpause er det en kæmpe fornøjelse for Thisted FC at få et afbræk fra hverdagen og komme afsted på træningslejr. En af de helt store fordele ved en træningslejr er muligheden for at træne under optimale forhold uden forstyrrelser fra hverdagen, hvor spillerne kan dedikere sig fuldt ud til fodbolden.

“
Jeg glæder mig til træningslejren, fordi det bliver en fantastisk mulighed for at få en masse kvalitetstræning under optimale forhold. Det er altid fedt at komme væk hjemmefra og kunne fokusere 100% på fodbolden. Samtidig ser jeg frem til at styrke relationerne med holdkammeraterne og få nogle gode oplevelser sammen”, siger Christian Hørby.

Når truppen lander i Danmark d. 24. februar er der kun kort tid til sæsonpremieren, og en uge sammen kan få stor betydning for præstationerne i foråret.


”En træningslejr kan være afgørende for at få finpudset taktikken og styrket formen inden sæsonstart. Vi får mulighed for at arbejde intensivt med vores spilkoncept, så vi står skarpt, når turneringen går i gang. Samtidig giver det os chancen for at spille nogle gode træningskampe, hvor vi kan teste os selv mod stærke modstandere. Derudover kan den fysiske og mentale skarphed, vi opbygger på træningslejren, være med til at give os et forspring i foråret.

Jeg ser træningslejren som en mulighed for at komme tættere på hinanden både som spillere og mennesker. Når man er sammen hele dagen, både til træning og udenfor banen lærer man hinanden bedre at kende. Det styrker sammenholdet og skaber en stærkere fællesskabsfølelse, hvilket kan gøre en stor forskel på banen”, siger Christian Hørby.

Thisted FC starter sæsonen d. 9. marts ude mod Næstved Boldklub, og ugen efter der igen udekamp denne gang i Gentofte mod HIK, mens første hjemmebanekamp er d. 23. marts med BK Frem som modstander. 

Se også andre nyheder her

TFC TV

Formiddagsstemning i Tyrkiet

TFC TV

Stemning dag 1 træningslejr

Nyhed

Sådan gik første dag på træningslejren

Nyhed

Vel ankommet til Tyrkiet