Thisted FC

2. Division

Nielsen: Dejligt at være tilbage

Så er vi i gang igen. Denne uge tog truppen hul på forberedelserne til sæsonstart om godt to måneder. Laus Nielsen ser frem til træningskampe og en træningslejr i Tyrkiet.

Skrevet af:

Rasmus Lykke Christensen

Efter en længere juleferie er spillerne tilbage på banen, og der var gang i den fra start, fortæller Laus Nielsen.

“Det var dejligt at komme til træning igen. Der var knald på til træning og vi fik en masse luft i lungerne, så det var super. Vi spillede en masse spil uden det store taktiske fokus, og sluttede af med nogle hårde løb”, siger Thisted-spilleren. Alle har holdt formen ved lige og ikke ligget stillet, og derfor mødte alle ind klar til at tage fat og se frem mod marts, hvor sæsonen starter ude mod Næstved Boldklub.

“Grundformen har det godt, så nu handler det om at få det konverteret til en masse sprintmeter”, siger Laus Nielsen. Opstarten er som bekendt en længere historie, før der igen er point på spil, men med flere tests og en rejse til udlandet, er Nielsen positiv og ser frem til et par måneder, hvor der er mulighed for at finpudse alt fra form til taktik.

“Motivationen er ikke det store problem, idet vi har en masse træningskampe samt en spændende træningslejr der bliver helt kanon”.

Se også andre nyheder her

Nyhed

Nielsen: Dejligt at være tilbage

Nyhed

Assistentræner: Opstarten for mig er todelt

Nyhed

Opstartsprogram er på plads

Nyhed

Maarouf: Ydermere en motivation at møde Vendsyssel FF og Hobro IK