Thisted FC

2. Division

TFC Spinning 2023 indbringer stort beløb

Med fantastisk engagement og entusiasme blev årets store spinning event afholdt

Foto : Rasmus Lykke

Skrevet af:

Søren Willette Pedersen

Igen i år blev der afholdt spinning event 2023, hvor trofaste sponsorer har gjort en kæmpe indsats for, at vi i fællesskab laver et fantastisk resultat til Thisted FC.

“Jeg er utroligt stolt af, at have så trofaste og loyale sponsorer, som hver især har gjort en fantastisk indsats til, at vi igen laver et stor resultat. Intet mindre en 273.900 kroner blev kørt ind til klubben. Der skal lyde en stor tak til de fantastiske ryttere med Michael Valgren i spidsen for at trampe i pedalerne. Der skal også lyde en KÆMPE stor tak til Redoffice Konpap, PH Import, Tøjeksperten, Thisted Bryghus, Thisted Forsikring, Sparekassen Thy, Advokathuset Funch & Nielsen samt Jysk Elteknik for at gøre en sindssyg flot indsats for, at vi kan løfte så stort et beløb i fællesskab.”

Der blev trådt mange watt og pulsen var høj. Mange nye som gamle ansigter var samlet i Redoffice Konpap Loungen forud for kampen. Et event som var strikket sammen på en lidt anderledes måde end hidtil.

“Til dagens spinning event lavede vi lidt om i det setup vi normalt kører. Vi havde indbudt Ploy Café & Restaurant, Cafe Læ, Fiskehuset Thy og KVIX som fælles madleverandør. Det blev lavet som et streetfood arrangement, hvor de hver især havde forskellige lækre retter med og erhvervsklubben dermed kunne få lidt forskellige herligheder. Vi er meget glade for at se 130 nye som gamle medlemmer af Erhvervsklubben. Det var en fantastisk dag med højt humør og god stemning.”

PH Import og Tøjeksperten sluttede dagen på 1. pladsen for flest indkørte sponsorkroner. Lige efter fulgte Redoffice Konpap og på 3. pladsen var Advokathuset Funch & Nielsen. Sidstnævnte vandt den interne konkurrence mellem cykelrytterne på antal af forbrændte kalorier.

Tak til alle der deltog i arrangementet og gjorde eftermiddagen rigtig fantastisk i Thisted FC.

Se også andre nyheder her

TFC TV

Derfor tror cheftræneren på overlevelse

Nyhed

Thisted FC lancerer ny hjemmeside

Nyhed

Billeder Brabrand IF – Thisted FC

Nyhed

Fokus rettet mod FA2000