Thisted FC

2. Division

Thisted FC U19 vinder Liga 1

Talentfuld årgang vinder puljen på suveræn vis

Skrevet af:

Søren Willette Pedersen

Hårdt arbejde og dedikation i alle led gør, at vores talentfulde U19-hold vinder Liga 1 rækken på suveræn vis.

“Vi har arbejdet med en meget dynamisk trup, hvor tilgangen til den daglige træning, i høj grad har været, at hårdt arbejde slår talent. Heldigvis har vi så også mange dygtige talentfulde spillere i truppen og den træningsparathed de har vist betyder, at vi har præsteret kontinuerligt godt henover turneringen. Casper og jeg har fastholdt vores tilgang til spillet, hvilket har givet spillerne en tryghed i, at det altid er kendte elementer vi arbejder med i træningstimerne.” indleder Henning Pedersen

Netop kontinuitet og vedholdenhed – kombineret med hårdt arbejde, har været en helt afgørende faktor i successen.

“Vi har uge efter uge set en progression i de ting vi har forsøgt at implementere i spillet – både kollektivt op på et individuelt plan. Den fysiske træning har været prioriteret meget højt – specielt i opstarten af sæsonen. Det har givet dem et overskud i kampene, hvor vi specielt langt henne i kampene så, at vi var det hold, som var i den bedst fysiske form. Holdets store styrke er sammenholdet og viljen til at ville kæmpe for hinanden. Viljen til at vinde har været større en frygten for at tabe og det kendetegner et stærkt hold.” afslutter Henning Pedersen

Præstationen vækker begejstring i Thisted FC – hvor resultaterne og spillerne er blevet fulgt tæt i sæsonen til nu.

“Det er et imponerende stykke arbejde som er blevet udført af alle på U19. Alle spillere, staben samt andre har virkelig formået at skabe en dynamik, og et fællesskab som gør, at de har været suveræne i sæsonen til nu. Når man vinder 10 af 14 kampe, spiller to uafgjort og blot taber to, vidner det om stor kvalitet. Der er virkelig tale om en trup, hvor spillerne har trukket i den rigtige retning. Vi har også rettet stort fokus på, at de unge talenter skal kunne opnå en fremtid på senior niveau. Derfor er vi også allerede i dialog omkring fremtidens setup, hvor fokus bliver rettet mod flere integrationer af spillere fra ungdomsholdene til seniorholdet.” Udtaler direktør, Søren Pedersen.

Fra hele Thisted FC skal der lyde et stort tillykke til alle omkring holdet. Fantastisk bedrift i har præsteret.

Se også andre nyheder her

Nyhed

Sejr i første træningskamp

Nyhed

Emil Lagergaard forlænger aftalen i Thisted FC

Nyhed

Cheftræner: Heldigvis næsten samme trup

Nyhed

Spillerne er tilbage fra sommerferie