Så gik den så at sige ikke længere med ferie og julemad. Spillerne tjekkede igen ind på Lerpytter med et interessant forår i vente, og med godt kun 60 dages forberedelse, er der nok at se til.
“Det var dejligt at se drengene igen ovenpå en god julepause. Når man når enden af ferien, glæder man sig altid til at komme tilbage igen”, siger Asger Bust.
Han og truppen skal igennem en række træningspas, inden turen går til Tyrkiet i uge 8 og kort efter starter sæsonen ude mod B.93. Og så skal Thisted FC naturligvis også igennem træningskampe, og dem kan du se HER
Men de første uger af 2023 bruges hjemme på Lerpytter, hvor Thisted FC nye cheftræner, Daniel Kristensen, skal lære sit mandskab at kende, og det startede han med i denne uge.
“Vi fik rørt bolden en hel del til første træning, og Daniel kom lidt af sine tanker omkring det kommende forår. Mit indtryk af vores nye cheftræner er desuden meget positivt. Daniel virker til at være en træner, der ved, hvad han vil, samtidig med at han er lydhør overfor spillernes indspark, siger anfører, Asger Bust.