Thisted FC

2. Division

Wagner: Bygge videre på anden halvleg

Der er igen masser point på spil i en række, der bare bliver ved med at give hvad angår spænding. Tredjesidste kamp i denne sæson er ude mod HIK, som har fem point mere end Thisted FC.

Foto : Rasmus Lykke

Skrevet af:

Rasmus Lykke Christensen

Efter sidste weekends flotte point mod Ishøj IF, så er det tid til en tur over Storebælt, når der fløjtes op på Gentofte Sportspark kl. 14.00. Og igen kan vi bare konstatere, at 2. Division i år er tættere end tæt, og mange scenarier er i spil. Thisted FC har 34 point, mens HIK har 39 af slagsen, og det betyder, at en thy´sk sejr, vil bringe de blåstribede endnu tættere på HIK og for, at det kan lade sig gøre, kræver det en anden første halvleg end mod Ishøj IF, siger Christian Wagner.

“Vi har evalueret kampen mod Ishøj IF og især kigget på første halvleg, hvor det ikke var godt nok, og så har vi taget de gode ting med fra anden halvleg, og det er klart, at vi skal bygge videre på de sidste 45 minutter.

Vi skal fortsætte med at være agressive og have et godt udtryk, og så skal vi for alt i verden undgå vores lidt passive måde at spille første halvleg på, som det skete sidste weekend”, siger Christian Wagner.

Der resterer tre runder, og Thisted FC´s slutprogram hedder HIK ude på lørdag, BK Frem på Sparekassen Thy Arena og sluttelig Nykøbing FC på udebane. 

Se også andre nyheder her

TFC TV

Stadioninspektøren viser teknikrummet

Nyhed

4 skarpe til Oliver Overgaard

Nyhed

4 skarpe til Laus Nielsen

Nyhed

Hjemmekampe på Sparekassen Thy Arena