Thisted FC

2. Division

Thisted FC jagter sejren på udebane

Sidste weekends flotte resultat skal følges op mod FC Helsingør

Foto : Rasmus Lykke

Skrevet af:

Søren Willette Pedersen

Sidste weekend spillede vi en hæsblæsende kamp mod Ishøj IF. Sejren blev grundlagt efter 70 fantastiske minutter, hvor vi bragte os foran 4-0. Det endte med en kneben sejr i sidste ende – men de tre point kom med hjem i bussen til Thy.

FC Helsingør venter i morgen på udebane, hvor Thisted FC igen skal på langfart. Det er en svær modstander med stor kvalitet, men Thisted FC går ind til kampen med stor tro på egne evner.

“Efter sidste uges sejr er selvtilliden tilbage hos holdet efter dukkerten hjemme mod HIK. Der er stor tro på egne evner og en god fornemmelse i truppen forud for kampen. Vi ved, at det er en svær modstander og en vanskelig udebane, men vi kommer til at give alt, hvad vi har i os, for igen at tage alle pointene med hjem til Thisted.

FC Helsingør har en utrolig høj individuel kvalitet i truppen, og den kvalitet skal vi formå at sætte en stopper for. Heldigvis synes jeg, at vores hold har set rigtig godt ud på det seneste, og derfor tror vi på, at vi har kvaliteten til at stække dem og få kampen spillet over på vores præmisser,” indleder cheftræner Daniel Kristensen.

Taktikken er klar – nu handler det om at lykkes på de rigtige områder og være skarpe, hvor det gælder.

“FC Helsingør har stor individuel kvalitet på den forreste linje – spillere, der kan gøre ondt på enhver modstander. Men vi har også kigget på deres svagheder og ser muligheder for, hvor vi kan sætte ind og gøre ondt på dem. Jeg er sikker på, at kampen kommer til at blive spillet med masser af intensitet. Begge hold kæmper benhårdt i kampen for overlevelse i rækken.

Det handler for os om at stå sammen, jagte toppræstationen og være skarpe, når vi får chancerne. Heldigvis så vi i sidste kamp, at der er masser af kvalitet på vores forreste linje, og at vi formår at skabe de rum, der giver chancerne. Det var et positivt element i vores seneste kamp, som vi gerne vil bringe med ind i opgøret igen i morgen. Gør vi det så er der gode chancer for os i forhold til at få pointene,” afslutter cheftræner Daniel Kristensen.

🆚 FC Helsingør

📅 3. maj

⌚ kl. 14.00

📺 Livestreaming på JFM Play (kræver abonnement)

📲 Følg kampen på vores SoMe-kanaler

Udebanepartner i Thisted FC er Bygma – ikke for amatører 👷🏻‍♂️

Se også andre nyheder her

Nyhed

Thisted FC jagter sejren på udebane

Nyhed

Overgaard: Så plejer jeg at blive træt af det

TFC TV

Se målene fra sejren over Ishøj IF

TFC TV

Wagner: Vildt at være en del af