Siden 1. september 2021 har Peter Friis stået i spidsen for Thisted FC Elite i form af sin rolle som administrerende direktør. Ved udgangen er maj er hans tid i klubben forbi, da han ønsker at søge nye udfordringer.
Klubben har igennem hele perioden været meget tilfreds med det stykke arbejde, Peter Friis har lagt i klubben. Peter har stået i spidsen for en lang række initiativer, der fortsæt vil komme klubben til gode. Her kan vi blandt påpege et styrket kommercielt setup, hvor der er kommet nye LED-bander til, som giver øget synlighed for klubbens samarbejdspartner.
Peter Friis har været utrolig glad for udfordringen, hvilket har budt på både op- og nedture. Logistiske udfordringer og en dagligt savn til familien har dog resulteret, at Peter Friis ved udgangen af maj fratræder sin stilling som administrerende direktør hos Thisted FC Elite.
Jeg vil gerne takke Thisted FC for chancen, jeg fik for knap 2 år siden. Det har været virkelig lærerigt og jeg tager rigtig mange ting med mig, som jeg kan bruge videre i livet. […]. Det har på mange måder været sundt og se tingene fra den vinkel også. Jeg elsker fodboldverden og vil gerne blive i denne, men afstanden fra min bopæl i Randers til Thisted er stor og jeg må erkende døgnet kun har 24 timer og det trækker store veksler på familielivet, fortæller Peter Friis på bagkant af sit valg.
Forståelse og ærgrelse blandt bestyrelsen
Når man kigger tilbage på Peters tid i klubben, så får man for alvor øjnene op for, hvor mange ansvarsområder han har påtaget sig på vegne af klubben. Peter har gjort et stort stykke arbejde kommercielt samtidig med, at han har lagt et stort stykke arbejde i at nedsætte den fremtidige strategi for klubbens elite ungdom.
Jeg kan i sandhed konkludere, at Peter Friis bliver en svær mand at erstatte, hvorfor vi selvfølgelig ærgrer os over, at samarbejdet med Peter stopper. Det skal dog også siges, at vi respekterer og forstår Peters ønske om at være tættere på sin familie i hverdagen, hvorfor vi ønsker ham alt det bedste fremover, fortæller bestyrelsesformand Peter Boel.
Bestyrelsen for Thisted FC Elite arbejder allerede på at erstatte Peter Friis. Den kommende person til jobbet vil være en salgsorienteret direktør, der vil have til formål at fortsætte det kommercielle fokus, der har været i klubben de seneste år.
Yderligere informationer:
Peter Boel, bestyrelsesformand: 21 83 86 39
Peter Friis, afgående direktør: 26 25 91 29