“Kampen starter lidt som den altid gør mod Brabrand IF med mange dueller, nærkampe og lidt primitivt med lange bolde. Midtvejs i først halvleg kom vi bedre med i kampen og fik sat ting sammen og havde en afslutning på stolpen. Så fik vi scoret inden pausen, og vi gik derfor ind med lidt mere ro i maven.
Brabrand fik udlignet til 1-1, og opgøret fortsatte i sammen takter, og jeg havde en fornemmelse af, at vi var tættere på at tage tre point, end de var på at score.
I 85. min sender Lucas Agesen sender en bold ind i feltet, som Agger snitter, og så ryger den over på mig og går i kassen. Det var en forløsning for mig, fordi jeg ikke har lavet mange mål, og det var dejligt at heldet var med os”, sagde Mathias Myrthue efter kampen og tilføjede.
Jeg oplevede opgøret som en fighterkamp, hvor der var nærkampe, dueller og ikke det mest poleret fodbold, men det vigtigste var sejren. Det giver noget godt til holdet at komme godt i gang og få tre point, fordi sejre giver selvtillid og tro på tingene”, lød det fra Mathias Myrthue.