Thisted FC

2. Division

Lagergaard: FCK-kampen var højdepunktet

Vi er gået ind i december måned, og 2022 synger efterhånden på sidste vers. Emil Lagergaard fremhæver FCK-kampen som årets højdepunkt.

Foto : Rasmus Lykke

Skrevet af:

Rasmus Lykke

Et ganske særligt år tager snart sin afslutningen, og det er på tide at gøre en kort status. For Thisted FC slutter 2022 med en placering som nummer otte i tabellen med 18 point, og det betyder, at der er tre point op til den vigtige sjette plads.

“Efteråret har bestemt ikke været det bedste efterår i min tid i Thisted FC. Spillemæssigt har vi slet ikke præsteret det, vi ved, vi kan og gerne vil, og det har desværre gået ud over vores resultater”, siger Emil Lagergaard. Og man fornærmer vist ingen ved at sige, at 2022 har været en blandet landhandel, hvor flere cheftrænere har været inde over holdet.

“Jeg synes, vi havde mange udfordringer her i efteråret, som desværre skabte en form for uafklarethed på holdet, og det kan nemt se skidt ud udefra. Men det har bestemt heller ikke været sjovt inde på banen”, fortæller Thisted-spilleren.

Men et ting i 2022 trækker dog de største overskrifter, for efter flere pokalsejre i træk, blev det en kendsgerning, at Thisted FC igen fik lov at krydse klinger med selveste FC København, hvilket senest skete for mere end 15 år siden nemlig i 2006.

“Højdepunktet i efterårsæsonen er klart FCK-kampen, uden tvivl. En kæmpe oplevelse for os spillere, men også for hele klubben og alle de mange tilskuer, som kom og støttede os”, siger Emil Lagergaard.

Thisted FC er gået på juleferie og genoptager træningen i januar 2023, mens første turneringskamp er d. 11. marts på udebane mod B.93. 

Se også andre nyheder her

Nyhed

Billedserie fra fredagstræning

Nyhed

Billeder fra onsdagens træning

TFC TV

Assistenttræner: Jeg kan lide fællesskabsfølelsen

Nyhed

Billeder fra mandagens træning