Hvordan vurderer du jeres efterår?
“Jeg vurderer vores efterår som værende okay spillemæssigt. Selvom vi ikke har fået den ønskede pointhøst, som vi kunne have ønsket os, og som jeg også føler, at vi har spillet os til flere point, end vi har fået. Det vidner om, at præstationerne har været til stede det meste af tiden, men der har måske manglet lidt skarphed i felterne i de afgørende situationer. Samtidig er rækken utrolig tæt, så der er stadig masser at spille for, og vi er klar til at kæmpe videre i foråret.”
Hvad er juletraditionerne i din familie?
“Vi har en meget stille og rolig jul med de vante traditioner med god mad, gaver og pakkespil.”
Efterårets højdepunkt?
“Efterårets højdepunkt har helt klart været vores 3-0-sejr hjemme over Skive IK. Det var en kamp, hvor vi som hold virkelig ramte vores topniveau og leverede en stærk præstation fra start til slut. Alt gik op i en højere enhed – både taktisk, spillemæssigt og energimæssigt. Der var også en fantastisk opbakning fra lægterne, som skabte en helt særlig stemning. At sejren samtidig kom i et rivalopgør mod Skive IK, gjorde det bare endnu federe.”
Hvordan fejrer du nytår?
“Jeg får noget god mad sammen med min familie eller venner og er ude og fejre det.”
Irriterende modstander?
“Indtil videre må det nok være kampen mod FC Helsingør, der har været den sværeste for os. Det var en kamp, hvor vi aldrig rigtig kom ind i rytmen, og det gjorde det til en utrolig svær opgave. Ellers har jeg følt, at vi på den ene eller anden måde har været med i alle vores kampe, men ude mod Helsingør lykkedes vi ikke med at få spillet til at hænge sammen, og det blev en kamp, hvor vi kæmpede mere, end vi spillede.”
Yndlingsjulekalender?
“Ludvig og Julemanden må nok være min yndlingsjulekalender. Selvom det er mange år siden, jeg sidst har set den, husker jeg den som rigtig god. Der er noget nostalgisk over den for mig, for det er altid den, jeg tænker tilbage på, når snakken falder på julekalendere.”
Største udebanetur?
“Jeg synes, den største udebaneoplevelse personligt har været mod BK Frem, da vi spillede derovre. Deres store fanskare, sammenlignet med mange af de andre hold i rækken, skabte en virkelig fed kulisse og god stemning. Det var en fantastisk oplevelse at spille i sådan en atmosfære, selvom vi ikke fik det ønskede resultat med.”
Er vinterpausen for lang?
“Ja, opstarten er rigtig lang og måske lige lang nok til min smag, men vi kan arbejde med en masse ting, så vi kan stå knivskarpt til første turneringskamp.”
Hvem rykker op og ned?
“Jeg synes, det er svært at sige, men jeg tror, oprykningen kommer til at ligge mellem Aarhus Fremad, Middelfart og Fremad Amager. Når det kommer til bunden, er det endnu sværere at forudsige, da rækken er så tæt. Jeg er ikke helt sikker endnu, fordi alt kan ændre sig hurtigt – fra én spillerunde til den næste kan situationen se helt anderledes ud.”
For at give dig den bedste oplevelse bruger vi teknologier såsom cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver samtykke (at trykke på Godkend Alle) til brugen af disse teknologier, kan vi behandle data såsom browseradfærd eller unikke identifikatorer på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke (at trykke på Afvis) eller trækker dit samtykke tilbage, kan visse funktioner blive påvirket negativt.