FC Thy - Thisted Q

Kvindeliga Kval

Frida Nautrup solgt til FC Midtjylland

Jeg vil gerne sige tak til alle mine holdkammerater for nogle gode år og tak til klubben for deres tro på mig allerede som ungdomsspiller.

Skrevet af:

Per Nørgaard

FC Thy– Thisted Q´s 18 årige stortalent Frida Nautrup forlader klubben med øjeblikkelig virkning efter gensidig aftale et halvt år før kontraktudløb til fordel for FC Midtjylland Q.

 

Vi har valgt at imødekomme Fridas ønske om et klubskifte nu et halvt år før udløb af hendes kontrakt primært grundet hensyn til hende af private årsager og selvfølgelig også set i det perspektiv at når Frida ikke er klar på en forlængelse fra nytår giver det god mening for begge parter at komme videre nu.

Hun har været fast i flere på ungdomslandsholdene og er uden tvivl et af Danmarks mest lovende talenter, som måske kan gå hele vejen til A-landsholdet på sigt – den drøm og ambition ønsker vi ikke at forsinke for Frida og har derfor accepteret et tilbud fra FC Midtjylland om et skifte her og nu .

Vi takker Frida for tiden på de 4 år hos os først i FC Thy Piger og det sidste års tid fast i seniortruppen – en virkelig dedikeret pige som altid har passet sine ting godt og vel og samtidig også har været en god holdkammerat såvel på som udenfor banen.

Vi er stolte over at have haft lov at arbejde med hende og ønsker Frida det bedste for fremtiden og glæder os til at følge hendes karriere udtaler Sportschef Per L. Nørgaard.

 

Efter 4 år i FC Thy Piger og FC Thy – Thisted Q, har jeg valgt at søge nye udfordringer i en anden klub.  Jeg har nydt min tid i Thisted, og jeg har udviklet mig på mange områder både på og udenfor banen.

Jeg vil gerne sige tak til alle mine holdkammerater for nogle gode år og tak til klubben for deres tro på mig allerede som ungdomsspiller.

Jeg håber det bedste for holdet og klubben fremover, siger Frida Nautrup

Se også andre nyheder her

Nyhed

Talentfuld forsvarsspiller skriver kontrakt med FC Thy – Thisted Q

Nyhed

Frida Nautrup solgt til FC Midtjylland

Nyhed

Sæsonkort 2024/2025

Nyhed

Line “SK” Kristensen forlænger sin aftale i klubben