FC Thy - Thisted Q

A-LIGA KVALIFIKATIONSSPIL

FC Thy – Thisted Q rykker Karoline Sand op i førsteholdstruppen

Det betyder meget for mig at få muligheden for at tage næste skridt her.

Foto: Michael Nørgaard

Skrevet af:

Sanne Mortensen

FC Thy – Thisted Q rykker Karoline Sand op i førsteholdstruppen

FC Thy – Thisted Q kan med stor glæde meddele, at Karoline Sand rykkes permanent op i førsteholdstruppen.

Karoline, der er årgang 2008 og netop er fyldt 18 år, har gennem det seneste år markeret sig stærkt i klubben. Hun har været en bærende kraft på klubbens U19-hold og har samtidig været i fast optræning med førsteholdet, hvor hun har vist både kvalitet, modenhed og en stærk vilje til at udvikle sig.

Karoline fik sin officielle debut for FC Thy – Thisted Q’s førstehold i efteråret 2025 i en udebanekamp mod Næstved. Siden da er det blevet til 8 gældende førsteholdskampe, heriblandt en flot startplads mod FC Midtjylland.

Hun kom til FC Thy – Thisted Q efter et år på Lyngs Idrætsefterskole, hvor klubbens U19-træner, Mikkel, spottede en dygtig og spændende spiller med et stort potentiale. Inden opholdet på Lyngs Idrætsefterskole spillede Karoline i mange år i Mejrup GU.

Nu er Karoline klar til at tage næste skridt i sin karriere. Hun har valgt at starte i 2.g på HHX i Thisted og samtidig flytte til byen for at skabe de bedst mulige rammer omkring sin hverdag og fortsatte udvikling som fodboldspiller. Hendes unge alder giver gode vilkår for at spille massere kampe på seniorniveau eller klubbens U19 hold i divisionen. Nu skal hendes daglige træningsintensitet øges og der skal bygges endnu mere erfaring på den dygtige unge spiller.

Cheftræner Stefan Vendelbo Madsen glæder sig over, at endnu en ung spiller fra klubbens eget miljø nu tager skridtet op i førsteholdstruppen:

“Karoline er et rigtig godt eksempel på en spiller, der har arbejdet målrettet og tålmodigt for sin udvikling. Hun har gennem det seneste år vist, at hun både har kvaliteten, mentaliteten og sulten til at tage næste skridt. Hun har allerede fået værdifuld erfaring på førsteholdet, og vi ser et stort potentiale i hende. Karo har vist over lang tid nu at hun i den højeste grad besidder et ’Thy-DNA’ og at hun har en outstanding lyst til konstant at lærer og forbedre sig. Det er samtidig stærkt for klubben, at vi kan rykke en spiller op fra vores eget U19-miljø, som nu er klar til at tage endnu mere ansvar. Det er kort fortalt bare en super fed case”

For Karoline Sand selv er oprykningen en stor milepæl og et vigtigt skridt i hendes fodboldrejse:

Jeg er rigtig glad og stolt over at blive rykket op i førsteholdstruppen. Det er noget, jeg har arbejdet hårdt for, og jeg har følt mig rigtig godt taget imod i klubben og af pigerne på holdet. Det seneste år har givet mig rigtig meget – både på U19 og i optræningen med førsteholdet – og jeg glæder mig til at fortsætte min udvikling på 1. holdet  i FC Thy – Thisted Q.”

Det betyder meget for mig at få muligheden for at tage næste skridt her. Jeg glæder mig til at flytte til Thisted, starte på HHX og få en hverdag, hvor jeg kan kombinere skole og fodbold på den bedst mulige måde. Jeg ved, at der venter hårdt arbejde, men jeg er klar til at give alt, hvad jeg har.”

Oprykningen af Karoline Sand understreger FC Thy – Thisted Q’s fortsatte fokus på udvikling af sine unge spillere og på at skabe en stærk sammenhæng mellem ungdomsafdelingen og klubbens førstehold. Der skal endnu engang lyde stor ros til klubbens U19 hold og særligt cheftræner Mikkel Christensen for et godt stykke arbejde.

 

Se også andre nyheder her

Nyhed

FC Thy – Thisted Q rykker Karoline Sand op i førsteholdstruppen

Nyhed

FC Thy-Thisted Q forlænger aftalen med Michael Lauridsen

Nyhed

FC Thy – Thisted Q forlænger med Stefan Vendelbo Madsen og styrker den sportslige retning

Nyhed

Anna Kirk Lauritsen gør comeback i FC Thy – Thisted Q