Følg os på de sociale medier:
Menu
D. 29. maj i år skulle FA 2000 kun bruge to point for at sikre sig en plads i den nuværende 2. division, og det fik de, da de slog Skovshoved med 2-0.
“Vi røg med på et hængende hår i top seks og i en forlængelse af en periode, hvor vi har gjort det bedre, men nu er vi på en hylde, hvor vi er bag ud på point i forhold til andre klubbers setup.
Vi har en kontraktspiller, og alle andre har job ved siden af, og én er stoppet, som har spillet fast, da han tager til USA med øjeblikket varsel, så det illustrerer, hvor vi er i forhold til andre klubber, fordi vi ikke har spillere på kontrakt”, siger cheftræner, Jesper Pedersen og tilføjer, at FA 2000 er inde i en periode, hvor holdet er ramt af en del skader.
“Vi er tilfredse med holdets præstationer i de første kampe, og vi ved godt, at vi kommer til at spille om at undgå nedrykning. Og lige nu kan jeg have svært ved at pege på to hold, der skal slutte under os, for jeg synes, der er gode hold i rækken.
Da vi rykkede op i 2. Division for første gang i klubbens historie for to år, har vi løbende været i stand til at tage små skridt i den rigtige retning. Der er masser af plads til forbedring, men det ændrer ikke ved, at vi er godt på vej fx, at vi som hold er blevet mere hårdføre, vi er nået længere med spillestilen, og på det mentale område, er vi vokset.
Den periode på fire et halvt år, hvor jeg har været i klubben, er vi vokset fra, at være en flok spillere, hvoraf en del har spillet deres eget spil til, at værdierne er i orden, og vi har fokus på at komme ud med et godt samlet udtryk”, fortæller Jesper Pedersen, som udmærket er klar over, hvem der står med favoritværdigheden på Sparekassen Thy Arena.
“Vi vil gerne have point med hjem, men vi er ikke favorit i den kamp. De point vi har fået er på hjemmebane, og vi har haft svært ved at spille på græs på udebane. Vi træner og spiller på kunst og har ikke har mulighed for at træne på græs.
Jeg har noteret mig, at Thisted FC har dygtige angribere og et spændende hold, som spiller friskt til. Jeg husker Thisted FC fra før i tiden, hvor robustheden var i centrum, og nu er det mere med det spillemæssige i centrum”, fortæller cheftræneren, der har været på Sparekassen Thy Arena to gange som modstanderhold, da han var træner for Rishøj, som i øvrigt vandt begge opgør.