“Kort sagt så møder vi et hold, der er bedre end os. Vi startede sindssygt godt, stod godt på banen, erobrede bolden på fine steder på grønsværen og var gode i omstillinger. Så kom vi foran 1-0, og det var fair i forhold til chancer i starten af opgøret. Så havde vi en giga chance for at komme på 2-0, men vi skal altså kende besøgstiden, når vi får de store chancer, og det gjorde vi ikke.
Jeg er skuffet, og det skal spillerne også være. 5-1 er et stort nederlag og er desværre ikke ufortjent, men vi skal kigge på, hvordan vi kan være klogere, når der opstår situationer på banen, hvor modstanderne kommer til chancerne, og så skal vi være bedre til at stå godt i kæderne.
De første 35 minutter er dem, som vi skal med fra opgøret, for der havde vi læst tingene fint. Det er dog et tungt nederlag i dag”, sagde cheftræneren efter opgøret.
Thisted FC har desværre tabt tredje kamp i streg, men der er dog ingen grundt til panik.
“Vi står i en dårligere situation end for en uge siden, fordi vi har tabt en kamp mere, men vi skal huske, at sæsonen er ung og vi skal kigge på hinanden og sige, at vi skal gøre det sammen. Så skal vi fortsætte i det spor, hvor vi har været gode i kampene. Vi skal ikke gå i panik, men være bevidste om, at vi møder altså dygtigere modstandere hver eneste weekend”, siger Daniel Kristensen
For at give dig den bedste oplevelse bruger vi teknologier såsom cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver samtykke (at trykke på Godkend Alle) til brugen af disse teknologier, kan vi behandle data såsom browseradfærd eller unikke identifikatorer på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke (at trykke på Afvis) eller trækker dit samtykke tilbage, kan visse funktioner blive påvirket negativt.