Thisted FC

2. Division

Cheftræner: Esbjerg fB var bedre

Daniel Kristensen var ganske tilfreds med de første 35 minutter, men over en hel kamp, erkender han, at Thisted FC mødte et bedre hold i 5-1 nederlaget til Esbjerg fB.

Foto : Rasmus Lykke

Skrevet af:

Rasmus Lykke

“Kort sagt så møder vi et hold, der er bedre end os. Vi startede sindssygt godt, stod godt på banen, erobrede bolden på fine steder på grønsværen og var gode i omstillinger. Så kom vi foran 1-0, og det var fair i forhold til chancer i starten af opgøret. Så havde vi en giga chance for at komme på 2-0, men vi skal altså kende besøgstiden, når vi får de store chancer, og det gjorde vi ikke.

Jeg er skuffet, og det skal spillerne også være. 5-1 er et stort nederlag og er desværre ikke ufortjent, men vi skal kigge på, hvordan vi kan være klogere, når der opstår situationer på banen, hvor modstanderne kommer til chancerne, og så skal vi være bedre til at stå godt i kæderne.

De første 35 minutter er dem, som vi skal med fra opgøret, for der havde vi læst tingene fint. Det er dog et tungt nederlag i dag”, sagde cheftræneren efter opgøret.

Thisted FC har desværre tabt tredje kamp i streg, men der er dog ingen grundt til panik.

“Vi står i en dårligere situation end for en uge siden, fordi vi har tabt en kamp mere, men vi skal huske, at sæsonen er ung og vi skal kigge på hinanden og sige, at vi skal gøre det sammen. Så skal vi fortsætte i det spor, hvor vi har været gode i kampene. Vi skal ikke gå i panik, men være bevidste om, at vi møder altså dygtigere modstandere hver eneste weekend”, siger Daniel Kristensen

Se også andre nyheder her

TFC TV

Målene fra weekenden

Nyhed

Billeder Thisted FC – AB

TFC TV

Thisted-assistent: Ikke nok kun at spille en god halvleg

TFC TV

Anfører: AB straffer os