Thisted FC

2. Division

Cheftræner: Alle er klar til mission overlevelse

Jagten er sat ind på at forblive et hold i 2. Division, og i det første opgør i nedrykningsspillet, møder Thisted FC igen Fremad Amager, som man spillede 3-3 med for en uge siden efter et stort comeback. 

Foto : Rasmus Lykke

Skrevet af:

Rasmus Lykke

“Der er selvfølgelig nemmere at forberede sig, fordi vi lige har spillet mod dem, og de kommer højest sandsynlig med mange af de samme spillere”, siger Daniel Kristensen, der fortsat har en skadesplaget trup, men i sidste weekend fik Jonas Hansen tilbage. 

“Uden at han er meget erfaren, så har han spillet en del flere divisionskampe end vores unge spillere, og jeg kan godt mærke, at han kom med mere erfaring. Hansen er en gevinst for os på mange offensive ting i forhold til dødbolde, og han er topscorer for os som forsvarsspiller, så han er en god spiller at have med”, fortæller cheftræneren, der har Mathias Myrthue i karantæne, og det betyder, at der skal roteres lidt igen. 

“Det har jeg ikke bekymringer omkring”, siger Daniel Kristensen. 

Thisted FC går ind i en fase nu, hvor alle sejr sættes ind på overlevelse, og cheftræneren har gode fornemmelser. 

“At vi er i nedrykningsspillet overrasker os ikke, for vi har været bevidst om, at vi nok endte der. Nu er alle er klar til mission overlevelse, og vi føler, at vi står så godt rustet, som vi kan. Vi er naturligvis under pres, men hvis vi ikke kan spille under pres, så skal man ikke dyrke idræt på højeste niveau, Dog er det også vigtigt for mig at nævne, at der ikke kun er pres på os men også på modstanderen. Vi skal spille frit og med mod, og sætter vi tingene rigtig sammen over en hel kamp, så er der også en mulighed for, at vi kan overleve. 

Første opgave er Fremad Amager, og dem slår vi, fordi vi leverede en god anden halvleg, og den tager vi med til på søndag og sætter halvlegen sammen til at præstere i en hel kamp”, siger Daniel Kristensen. 

Der er kampstart på Sparekassen Thy Arena søndag kl. 14.00 

Køb din billet her 

Se også andre nyheder her

Nyhed

Raahauge: Intet er afgjort endnu

Nyhed

Laus Østervig og Thisted FC forlænger

Nyhed

Jeppe Svenningsen indstiller karrieren

Nyhed

Valdemar Engstrøm forlænger aftalen