“Det betyder rigtigt meget for mig at få en aftale. Det er noget jeg har arbejdet hårdt for igennem årene, så det er dejligt at se at det hårde arbejde betaler sig. Jeg ser mine muligheder for udvikling for værende gode, da Thisted FC er en klub som både fokusere på at vinde men også at udvikle spillere. Vi har nogle gode trænere, som gerne vil skubbe os det næste skridt”, fortæller Mihigo, som tror på en plads i start 11´eren.
“Jeg har i løbet af det seneste år udviklet mig en del, hvilket trænerne også har bemærket, så mit mål er at udvikle mig endnu mere, så er jeg slet ikke i tvivl om at en startplads nok skal komme. Så jeg glæder mig til at sæsonen starter op igen”, siger Chance Mihigo.
“Chance er en ung spiller, der har spillet i Thisted FC altid, og han gør alt hvad han kan når han kommer til træning. Han er dedikeret, passioneret og seriøs omkring tingene. Chance er god til at skubbe til tingene i forhold til den måde han er på, og han er fysisk stærk og en god duelspiller, der kan gøre andre bedre.
Chance har ikke fået chancen, som de andre unge, men han skal blive ved med at klø på, og vi tror på ham, og han skal hænge yderligere på, og så håber vi på, at der kommer noget spilletid til ham”, siger cheftræner, Daniel Kristensen.