FC Thy - Thisted Q

Kv. 1. Division

Camilla Nielsen forlænger med FC Thy – Thisted Q

Vi kan med stor glæde meddele at vores thybo Camilla Nielsen endnu engang har forlænget sit samarbejde med klubben

Skrevet af:

Camilla Nielsen forlænger med FC Thy – Thisted Q

Vi kan med stor glæde meddele at vores thybo Camilla Nielsen endnu engang har forlænget sit samarbejde med klubben

Med sine blot 22 år og 145 førsteholds kampe i seniorfodbolden er Camilla blevet en vigtig og rutineret spiller for holdet.

Efter overtagelse af anførerbindet i efteråret har Camilla kløet endnu mere på, og er med sin indstilling respekteret af spillerne i truppen og teamet omkring.
Hun er blevet den gode rollemodel for alle i truppen og tager ansvar for kollektivet såvel på som uden for banen udover stadig at kunne levere og fortsætte sin egen udvikling.

Camilla er en taktisk klog spiller, med et stort løbepensum, godt overblik og en dygtig balancespiller på den centrale midtbane.
Hun er meget ambitiøs og har en professionel indstilling til både træning og kamp, udover det byder hun altid ind med godt humør og er positiv og altid klar til at finde løsninger.

Vi er derfor glade og stolte af fortsat at have Camilla med i ligatruppen også fremadrettet – hun er en vigtig spiller i det generationsskifte vi står i aktuelt.

 

Jeg er rigtig glad for at have fået muligheden for at forlænge min kontrakt med Thisted!

Thisted har for mig en speciel betydning både på og udenfor banen – og derfor er jeg stolt over at kunne fortsætte min udvikling i Thy.

Jeg har indtil videre spillet mange kampe for Thisted, hvor jeg har haft nogle ualmindelige dygtige læremestre og medspillere som jeg har kunne læne mig op af. De har været med til at gøre mig til en bedre fodboldspiller samtidig med, at jeg har fået en masse erfaring. Jeg har fået en større rolle på holdet og står overfor nye og anderledes udfordringer end jeg tidligere har været vant til.

Som en af de “ældre” og mere erfarende spiller på holdet er jeg nu en af dem, som skal lærer fra mig og give ud af min erfaring til en ung trup samtidig med at jeg kan fortsætte min egen udvikling. Den voksende rolle er en rolle, som jeg befinder mig godt i og er utrolig stolt af. Jeg ser det som en god mulighed for at bygge et ekstra lag på mit fodbold niveau.

Derudover ser jeg meget frem til at være en del af en ung og forholdsvis ny trup, hvor der er rigtig mange gode muligheder for, at vi sammen, som hold, kan skabe nogle gode relationer, som kan give os gode resultater. Den proces er allerede i gang og derfor er jeg glad for stadigvæk at skulle være en del af et fantastisk hold med rigtig dygtige spillere, som hver dag arbejder benhårdt for, at vi kan blive endnu bedre.

FC Thy Thisted Q er mit andet hjem og derfor er jeg glad og stolt over at fortsætte i min klub, siger Camilla Nielsen

Se også andre nyheder her

Nyhed

FC Thy – Thisted Q lander aftale med analytiker

Nyhed

FC Thy – Thisted Q skriver kontrakt med Mathilde Gaarn Hansen

Nyhed

Talentfuld forsvarsspiller skriver kontrakt med FC Thy – Thisted Q