“Anna Givskov er en meget talentfuld spiller, som det seneste år har fået en masse vigtig erfaring. På trods af en alder på blot 19 år, har hun vist sig flot frem i indeværende sæson. I år er det blevet til 22 kampe for FC Thy – Thisted Q, med 5 mål til følge. Derfor er det også en meget vigtig grundsten i vores kommende trup, at vi nu kan offentliggøre forlængelsen med Anna. Ydermere bidrager hun meget seriøst til kulturen i truppen, hvor hendes arbejdssomme tilgang i hverdagen og positive væsen giver en stabilitet og ro på holdet” – vi tror virkelig på at Givskov kan flytte sig meget i sin udvikling hos os og spille en endnu større rolle for fremtiden udtaler Sportschef Per Nørgaard.
Netop den nye retning og en stor rolle indtil nu har gjort, at beslutningen om at blive i FC Thy – Thisted Q har været let.
“Jeg trives rigtig godt i truppen. Vi har en god social trup, som hele tiden stræber efter at blive bedre. Vi har indtil nu i sæsonen haft udsving, men det har ikke påvirket truppen i negativ retning. Personligt er jeg rigtig glad for min aftale. Jeg glæder mig til at udvikle mig yderligere på mit spil og få en masse brugbar erfaring. Spilletiden er vigtig i forhold til mig, som en ung spiller i truppen. Derfor er FC Thy – Thisted Q også det perfekte match for mig pt.” – siger Anna Givskov.