Det er ikke mange dage siden, at Thisted FC spillede på Sparekassen Thy Arena, hvor det blev til et videre avancement i Oddset Pokalen med en 4-3 sejr over Brabrand IF. Lørdag er de blåstribede igen på hjemmebane og denne gang i en 2. Divisionskamp mod Middelfart.
“Vores start har stor betydning, fordi vi ikke helt vidste, hvor vi stod henne før sæsonen, men opgøret mod Brabrand IF har vist, at vi er et fint sted, og vi kan være med. Jeg lagde speciel mærke til den måde, vi kæmpede med hinanden i en ikke så smuk spillet kamp”, siger Lucas V. Agesen, der spår en vanskelige opgave mod lørdagens fynske modstander.
“Jeg ser frem til at komme ud på Sparekassen Thy Arena i den rigtige turnering, og jeg håber på en masse tilskuere. Middelfart er en oprykker, som har fået rigtig mange point i 3. Division, så jeg tror, at det bliver en svær kamp. Jeg så, at de fik 1-1 mod Aarhus Fremad, så nemt bliver det ikke.
Nu har vi vundet to kampe, og jeg vil gerne se, at vi bygger videre på den lille stime, vi er ved at skaffe os, og så bare komme ud og brænde igennem og vise, at vi er klar på hjemmebane mod Middelfart,” siger Lucas V. Agesen.