Club 500
Big boys in blue and white – we are TFC’s dynamite!
Hvad er Club 500?
Club 500 er en klub i klubben, hvis primære formål er at støtte TFC Elite økonomisk på herresiden.
Medlemskabet koster 500 kr. om året og går ubeskåret til førsteholdet.
Klubben så dagens lys i starten af 00’erne, da TFC begyndte at nærme sig divisionerne. Siden da har medlemstallet ligget stabilt på 60-70 medlemmer pr. år. De fleste medlemmer er i den lidt ældre aldersklasse.
Ud over at støtte TFC økonomisk får du som medlem mulighed for at deltage i hyggelige fællesspisninger i Club 500’s eget lokale før hver eneste hjemmekamp. Her serveres der gode gamle danske middagsretter til en favørpris til medlemmerne. Ligeledes er der mulighed for at købe drikkevarer til favørpris i den kendte ”Hansibar”. Amerikansk lotteri med fine præmier indgår som en naturlig del af spisearrangementet.
Inden kampstart briefes medlemmerne af trænerstaben om sidste nyt angående dagens modstander, TFC’s startopstilling, aktuelle spillere og andet fodboldsnak, som er af interesse for klubbens medlemmer.
Hvert år i november måned afholdes et årsmøde, hvor menuen er stegt flæsk med persillesovs. Hertil serveres snaps og øl. Arrangementet er gratis for medlemmer af Club 500.
Som medlem af Club 500 får du følgende medlemsfordele:
– køb af årskort/fast siddeplads på tribunen
– mulighed for deltagelse i fællesspisning før hver hjemmekamp
– køb af drikkevarer i den kendte ”Hansibar” til specialpris
– gratis årsmøde med spisning og drikkevarer betalt
– mulighed for deltagelse i specielle events i årets løb i samarbejde med Erhvervsklubben
Hvis ovenstående har din interesse, så tag kontakt til et af udvalgsmedlemmerne og bliv medlem af Club 500. Vi glæder os til at nyde dit gode selskab og se dig til fodbold på Sparekassen Thy Arena.
Med venlig hilsen
Club 500 udvalget