Thisted FC

CampoBet 2. Division

Ny venstrebenet forstærkning til Thisted FC – velkommen til Andreas Høyer

Thisted FC kan med glæde byde velkommen til Andreas Høyer, som har valgt at fortsætte sin fodboldrejse i blåt.

Foto: Sanne Mortensen

Skrevet af:

Sanne Mortensen

Ny venstrebenet forstærkning til Thisted FC – velkommen til Andreas Høyer

Thisted FC kan med glæde byde velkommen til Andreas Høyer, som har valgt at fortsætte sin fodboldrejse i blåt. Den unge forsvarsspiller er oprindeligt fra Fyn og har flere år bag sig i Svendborg, inden han blev hentet til Randers FC, hvor han har fortsat sin udvikling på højt niveau.

Andreas er venstrebenet og kan dække både som midt stopper og wingback, hvilket giver værdifuld fleksibilitet i truppen. Han er kendt for sin gode pasningsfod, sit naturlige drev med bolden, og ikke mindst sin arbejdsomhed i det defensive spil.

Cheftræner Daniel udtaler:

“Vi er rigtig glade for, at Andreas har valgt at blive en del af Thisted FC. Han er en ung spiller med et spændende potentiale, og vi ser frem til at arbejde tæt med ham – både som menneske og som fodboldspiller. Han har en stærk venstrefod, kan spille flere positioner i den bagerste kæde, og han arbejder hårdt for holdet. Vi glæder os til at hjælpe ham videre i sin udvikling og til at se, hvordan han kan bidrage i den kommende sæson.”

Andreas udtaler:

“Jeg er virkelig glad for at være blevet en del af Thisted FC. Lige fra første dag har jeg følt mig utrolig godt taget imod – både af spillertruppen, trænerteamet og folkene omkring holdet. Det betyder meget for mig at komme til et sted, hvor der er en stærk kultur og et tydeligt fællesskab, som man hurtigt føler sig som en del af.”

“Jeg kan allerede mærke, at det er et miljø, hvor man bliver presset til at udvikle sig, og hvor der bliver stillet krav – både til individet og til holdet som helhed. Det er lige præcis sådan et sted, jeg gerne vil være. Jeg glæder mig til at bidrage med det, jeg kan, og give alt, hvad jeg har – både til træning og i kamp – for at hjælpe holdet til en god sæson.”

“Der venter os mange spændende opgaver, og jeg ser frem til at komme i gang for alvor. Vi ses på stadion!”

Se også andre nyheder her