Thisted FC kan med stor glæde offentliggøre, at Oliver Overgaard har valgt at forlænge sin aftale med klubben.
Oliver kom til Thisted FC i efteråret 2024 fra Hobro med et klart mål om at få mere spilletid – og det valg har vist sig at være en gevinst for begge parter.
Selvom Oliver stadig er ung, har han allerede samlet masser af erfaring, og han har tydeligt vokset med opgaven gennem turneringen.
Cheftræneren er meget tilfreds med, at Oliver nu fortsætter i klubben:
“Jeg er enorm glad for, at Oliver har valgt at forlænge med Thisted FC. Det betyder rigtig meget for os at holde fast i kontinuiteten, så vi kan blive ved med at udvikle os som hold.
Oliver er vigtig for vores kultur og passer perfekt ind i det miljø og den måde, vi gør tingene på.”
Med sin store energi og imponerende fart har Oliver allerede sat sit præg på holdet, og forventningerne er kun blevet større for den kommende sæson.
“Han skal fortsætte med at bidrage med sin enorme energi og fart, og så håber vi selvfølgelig, at han også kan lægge endnu flere assists og mål på i næste sæson,” lyder det fra trænerteamet.
Glæder mig til at tage fat på den kommende sæson og bidrage til, at vi som hold kan tage næste skridt:
“Jeg er virkelig glad for at have forlænget min aftale med Thisted FC. Det føles helt rigtigt at blive her, for vi har gang i et utrolig spændende projekt, som jeg er stolt af at være en del af.
Det er en klub, hvor der bliver arbejdet seriøst og ambitiøst med tingene – både når det gælder os spillere individuelt og som hold.
Jeg kan tydeligt mærke, hvor meget jeg har udviklet mig det seneste år her, og det giver mig en kæmpe motivation til at bygge videre og tage endnu flere skridt frem.
Samtidig er Thisted et fantastisk sted at være – både på banen og udenfor, hvor sammenholdet og kulturen gør det helt naturligt for mig at fortsætte.
Jeg glæder mig enormt til at tage fat på den kommende sæson og bidrage til, at vi som hold kan tage næste skridt.”
Vi glæder os til at se Oliver fortsætte sin udvikling i den blå trøje og til at følge hans bidrag til holdets ambitioner i den kommende sæson.
For at give dig den bedste oplevelse bruger vi teknologier såsom cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver samtykke (at trykke på Godkend Alle) til brugen af disse teknologier, kan vi behandle data såsom browseradfærd eller unikke identifikatorer på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke (at trykke på Afvis) eller trækker dit samtykke tilbage, kan visse funktioner blive påvirket negativt.