Thisted FC

2. Division

Agesen: Så vil jeg nok sige Brøndby IF

Kom her tættere på Lucas Agesen, der bl.a. svarer på hvilket minde der står stærkest for ham? Hvilken Superligaklub han ikke vil spille for? Og hvad kan få ham helt op i det røde felt i en kamp?

Foto : Rasmus Lykke

Skrevet af:

Rasmus Lykke Christensen

1) Hvad har været din vej ind i klubben?

“Som U13-spiller blev jeg udtaget til Thisteds talenthold, hvor jeg kom ind til Thisted og trænede med, mens jeg stadig spillede turneringskampe i barndomsklubben Sjørring BK. Senere tog jeg skiftet til Thisted FC, hvor jeg siden da har været en del af klubbens ungdomshold indtil jeg blev rykket op i førsteholdstruppen som U19 spiller”

2) Hvilket minde står stærkest for dig i din tid i Thisted FC?

“Det er et svært spørgsmål for synes der har været mange gode minder. Pokalkampene mod FC København og Silkeborg IF var nogle fede oplevelser med en fed stemning. Ellers må det være da vi overlever i Skive i de døende minutter i sidste sæson”

3) Hvilken dansk Superligaklub vil du bestemt ikke spille for?

“Man vil ikke sige nej til en superligaklub, men hvis jeg skal vælge en så må det blive Lyngby”

4) Hvilken dansk klub kunne du godt tænke dig at prøve kræfter mod, hvis du selv må vælge?

“Nu når vi har mødt FC København i pokalen, så vil jeg nok sige Brøndby IF. Tror det vil være en vild kamp med en fed atmosfære”

5) Hvem er den bedste modspiller, du har stået over for?

“Det må være Youssoufa Moukoko, som lige nu er lejet ud til Nice fra Dortmund. Mødte ham til en turnering i Tyskland, da han spillede for St. Pauli. I min seniorkarriere vil jeg nok sige Kasper Kusk, som har været en spiller, jeg har set meget op til som lille. Har været heldig af spille overfor ham to gange mod henholdsvis Silkeborg IF og Vendsyssel FF”

6) Hvad kan få dig helt op i det røde felt i en fodboldkamp?

“Når modstanderen river i trøjen selvom bolden ikke er i nærheden. Men det er en del af gamet og gør egentlig bare, at man er mere motiveret i næste aktion”

7) Har du andre interesser end fodbold?

“Jeg elsker at prøve andre sportsgrene og være aktiv. Spiller både paddeltennis, badminton, golf og står lidt på sup-board, når fodbolden tillader det”

8) Hvad laver du ved siden af fodbolden?

“Lige nu studerer jeg idræt på Aalborg Universitet, som tager en del af min tid. Ellers elsker jeg at være sammen med venner og familie”

Se også andre nyheder her

TFC TV

Thisted-chef: Havde regnet med en kedelig kamp

TFC TV

Immersen: Super fedt at få chancen

Nyhed

Laus Nielsen: Når kendelser ikke går mit holds vej

Arrangement

Kommunikation og Branding på dagsordnen