Thisted FC lejer en spændende profil i AaB. Eugene Amankwah skifter til Thisted FC for resten af sæsonen.
“Vi er rigtig glade for, at det er lykkedes at lave en aftale med AaB om at leje Eugene Amankwah. Han er en spændende spiller med mange forskellige kvaliteter og er til daglig en fast del af Superligatruppen i Aalborg.
Aftalen er kommet i mål gennem en god og konstruktiv dialog om et samarbejde, der skaber værdi på tværs for alle parter. Eugene besidder mange forskelligartede kompetencer, som vi glæder os til at se ham bidrage med i Thisted FC-trøjen,” udtaler direktør Søren Willette Pedersen.
Daniel Kristensen glæder sig til at se den nye profil i aktion for Thisted FC.
“Eugene er en spændende spiller, som vi ser frem til at få ind i truppen. Han kommer med værdifuld erfaring fra både Superligaen og truppen i AaB samt det ghanesiske U23-landshold, hvilket giver ham en stærk ballast, som vi kan drage nytte af. Han er stadig ung og har meget at lære – men aftalen beror sig også på en fælles dialog med AaB omkring udviklingstrin for Eugene. Det er en spiller som de forventer sig meget af i AaB og derfor glæder jeg mig også til at arbejde med et stort talent med et højt fodboldfagligt niveau.
Hans fart, duelstyrke og defensive stabilitet vil styrke vores hold, samtidig med at han også har kvaliteter til at bidrage offensivt. Han er vant til at træne og konkurrere på højeste niveau i Danmark, og den erfaring vil gavne os i forårets kampe.
Vi glæder os til at se Eugene trække i Thisted FC-trøjen og er overbeviste om, at han vil blive en vigtig brik i vores bestræbelser på at skabe stærke præstationer i den resterende del af sæsonen.”
For at give dig den bedste oplevelse bruger vi teknologier såsom cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver samtykke (at trykke på Godkend Alle) til brugen af disse teknologier, kan vi behandle data såsom browseradfærd eller unikke identifikatorer på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke (at trykke på Afvis) eller trækker dit samtykke tilbage, kan visse funktioner blive påvirket negativt.